Forrige år storhittede den svenske super-dj Alesso på Smukfest i Skandeborg. Og lige nu spiller han hovedrollen i en ny TV-kampagne for deodorant-firmaet AXE.

I USA optræder  Alesso for ti-tusindvis af begejstrede musikfans. Han har fast million-job i spillebyen Las Vegas. Og selveste Madonna hyrede personligt Alesso som opvarmning på sin forrige verdensturné.

Han har luksusbolig i Los Angeles. Og millionerne vælter ind. Men når Alesso slapper af hjemme i Sverige, bor han stadig hjemme hos sine forældre.

»Og han kan ikke forestille sig noget bedre. På mange måder har jeg nemlig slet ikke personligheden til showbiz-livet i Los Angeles. Her er det meget let at blive suget ind i den overfladiske livsstil. Og derfor er der ikke meget bedre end at slappe af hjemme hos mine forældre. Her sidder jeg bare i sofaen og hygger mig. Jeg hænger ud sammen med vennerne. Og jeg nyder bare at spise sammen med min mor og far. Det er den perfekte modgift imod stjernelivet,« siger Alesso til BT.

Som DJ-superstjerne bliver Alesso konstant tilbudt sponsorkontrakter med alverdens luksusfirmaer. Men det var ikke luksus men derimod genkendelighed, der lokkede ham til at sige ja til reklamekampagnen for AXE.

»Jeg ville have det dårligt med at anbefale noget, jeg ikke selv brugte. Men AXE var MIN deodorant, selv da jeg var helt ung teenager i Sverige. Det var det, der virkede bedst. Og samtidig var og er det til at betale.«

Som en del af kampagnen vil AXE invitere seks fans med til Stockholm, hvor de vil få mulighed for at møde Alesso backstage og opleve hans største koncert på svensk grund den 10-11 juni. Læs meget mere om vilkårene på www.axe.dk.

Her kan du se en lille film om Alesso, hans musik, livet i overhalingsbanen, den nye single, RED og samarbejdet med AXE

https://www.youtube.com/watch?v=vgxhEOWYJ3I&feature=youtu.be