Hvorfor? Det er et naturligt spørgsmål. Hvorfor er musicalen, baseret på Queens musik, ikke historien om Freddie Mercury?
Freddies alt for korte liv, hans tekster, hans musik, hans optræden, hans evige vekslen mellem et hedonistisk liv i overhalingsbanen og superdisciplineret arbejde som kunstner. Myten om Freddie, der ville være, og blev, rockscenens Maria Callas, er et oplagt dramatisk forlæg til en uundgåeligt gribende fortælling, baseret på de bedste af Queens sange.
Når det ikke gik sådan med 'We Will Rock You', fortalte manusforfatter Ben Elton engang, skyldes det, at guitarist Brian May og trommeslager Roger Taylor ikke ønskede, at Freddies minde skulle forfladiges til en form for franchise, der bliver opført hver aften verden over. I stedet havde de – og deres medinvestor Robert de Niro (!) - bemærket Abbas succes med en helt selvstændig historie.
Særdeles sympatisk af de to. Men desværre også grunden til at vi aldrig får den Queen-musical, sangene fortjener.
’We Will Rock You’ er skam underholdende, sjov, satirisk, effektivt iscenesat og der er gode præstationer på scenen – stemningen er fin. Men den er først og fremmest en 'british comedy'-campet Queen-teaterkoncert med en form for handling. Komiker, forfatter med meget mere Ben Elton begyndte sin karriere som forfatter til kult tv-serien ’The Young Ones’. Det er dér vi er, hvad humoren angår.
Det foregår i et fremtidssamfund, iPlanet, hvor en organisation har total kontrol over alle menneskers hjerneaktivitet. Rockmusik er forbudt. Der findes ingen fri vilje eller selvstændig tankegang. Enhver djøf'ers våde drøm med andre ord, som også antydet i Lars Hjortshøjs nye, muntre danske oversættelse. Om end det til sidst bliver for meget med de utallige mere eller mindre velanbragte danske referencer.
Den øverste diktator, Killer Queen, spilles lystigt og med autoritet af Szhirley, der tilsyneladende har været på det udvidede kursus i citronmund forinden.
En ung kvinde, Scaramouche, og en mand, Galileo Figaro, er født til at gøre oprør. På deres jagt efter frihed, støder de på en gruppe oprørere, Champions, der dyrker rockmusikkens historier og myter, som de er overleveret fra fortiden.
’We Will Rock You’ er før sat op i Danmark, men det er første gang med en dansk tekst og danske skuespillere.
Et band bestående af musikere, der til syneladende er fast tilknyttet ’We Will Rock You’, leverer så forskellige sange som ’Who Wants to Live Forever’, Killer Queen’ og 'Somebody to Love' i et muskuløst, hårdtpumpet udtryk. Det understreger koncertfornemmelsen, og lyder ganske medrivende i de mest lige ud rockende Queen-sange som ’We Will Rock You’ og ’Fat Bottomed Girls’. Også numre som ’A Kind of Magic’og ’Crazy Little Thing Called Love’ i den særegne queenske rockcabaret-stil, kommer ud over scenekanten.
Straks mere problematisk er det i de voluminøse Freddie-ekspressionistiske sange, hvor den kompakte lydiscenesættelse i Royal Arena truede med at kvæle al ilt i de blodrøde originaler. Det skal dog siges, at udødelige ’Somebody to Love’ reddes hjem af smukt syngende Kirstine Yde.
Hun spiller den kvartpunkede Scaramouche, der her i den danske version er mere Pippi Langstrømpe-cool end corny-bitchet som i den oprindelige version.
Hovedrollen som den mandlige oprører Galileo Figaro spilles af Christoffer Brodersen. På et tidspunkt siger en af oprørerne, at Figaro ligner en af dem fra Kandis. Det, må man gå ud fra, er ment som ros. Og sandt er det, at han virker mere hyggelig end vild.
Også Brodersen synger fornemt, samspillet med Kirstine Yde er velsmurt, især når man betænker det meget simple manuskript. Men Brodersen mangler den spillemæssige udstråling, der gør, at man tror på ham som rebel heart. Der er meget mere skuespil og investering i den enkle tegneseriehistorie i Anders R. Gjersing, der spiller Killer Queens højre hånd.
Der er straks mere saft, kraft og udstråling i Joey Moes testosteronsprudlende Brit og livsstykket Nellie Ettison, som det i den grad klæder at komme ud af ’Vild med dans’-studiet og Thomas Helmigs skygge.
Selvfølgelig ender det lykkeligt. Rockmusikken vinder over djøferne, akkompagneret af rockhymnerne ’We Will Rock You’ og ’We are the Champions’.
Musicalen slutter af med den enestående, kongeniale 'Bohemian Rhapsody'. Med hele ensemblet samlet på scenen blev det for alvor bevægende.
Teaterversionen af Queen er absolut underholdende, swingende og sexet iscenesat. Men man skal kunne leve med at se og høre gruppens musik reduceret til talebobleformat. 'It's a kind of magic', sang Freddie. Ja, det var det. Men ikke i 'We Will Rock You'.
'We Will Rock You', premiere onsdag aften i Royal Arena.
Med Christoffer Brodersen, Kristine Yde, Szhirley, Joey Moe, Niels Olse, Nellie Ettison, Anders R. Gjesing
Instruktør: Uwe Petersen, Koreograf: Philip Comley, Musical Director: Pablo Navarro Stuart Morley, Musical Supervisor: Stuart Morley. Executive creative producer: Thomas Langkjær
Spilleperiode: Royal Arena: 19. april – 7. maj 2017. Jyske Bank Boxen: 18.-21. Maj 2017
Spilletider: Onsdag-torsdag: Kl. 20.00. Fredag kl. 17.00 og 21.00. Lørdag kl. 16.00 og 20.00. Søndag kl. 15.00.
Billetpriser: 465-625 kr.
