Forsangeren fra bandet Bush, Gavin Rossdale indrømmer nu, at han i 80'erne kom sammen med transvistitten Marilyn - alias Peter Robinson

Rygterne startede allerede i 1996, da Boy George skrev det i sin bog "Take it Like a Man".

Men dengang benægtede Gavin Rossdale, at han nogensinde skulle have haft en affære med den mandlige transvistit-popstjerne Marilyn - alias Peter Robinson

Sidste år fortalte Marilyn så selv i et britisk interview, at Gavin havde været hans livs kærlighed. Og at de to virkelig havde dannet par - i flere år.

Igen nægtede Gavin Rossdale, der nu var bedst kendt som Gwen Stafanis ægtemand og faderen til deres to børn.

Men nu indrømmer Gavin med ordene:

- Når du er ung, eksperimenterer du. Du er ved at lære om livet. Og så vidt jeg kan se, er der ikke noget mærkeligt i det. Du ønsker at finde ud af, hvad du kan lide. Og jeg ved, hvad jeg kan lide, siger Gavin med tydelig addresse til popstjernen Gwen og sit nuværende heteroseksuelle liv.

Indrømmelsen imponerer ikke Marilyn, der på sin facebook hjemmeside skriver:

- Det er hyklerisk af Gavin. Han må godt give et interview om mig. Men når jeg snakker om ham, er det forkert..