Efter en noget uheldig opførsel ved en koncert i Las Vegas Søndag aften, har Billie Joe Armstrong valgt at gå på afvænning for stofmisbrug.
Et langt 'fuck-udbrud' og en sviner til Justin Bieber var Green Day forsangerens reaktion på, at koncertarrangørerne valgte at afbryde koncerten med punkbandet tidligere end planlagt.
- Jeg er fandme ikke Justin Bieber, lød det fra forsangeren, efter at et skilt havde vist, at bandet kun havde et minut tilbage at spille i.
Herefter gav han fingeren til publikum, smadret sin guitar og forlod scenen.
Nu har Billie Joe Armstrong midlertidigt valg at tjekke ind på et rehabiliteringscenter for afvænning af stofmisbrug og valgt at undskylde for sin opførsel ved koncerten.
- Green Day vil gerne sige undskyld til alle der blev fornærmet, siger en repræsentant for bandet til TMZ.
De tre medlemmer af punkbandet har samtidig aflyst en masse promotionkoncerter for deres kommende album.



