Det er den forhenværende Røde Mor-forsanger Troels Trier, der står bag dette kunstværk 'To Prinser II'. Klik videre for at se kunstmaleren Trier. Sammen med andre danske rockstjerner som Gasolins Franz Beckerlee, Kashmirs Kasper Esitrup og Ole Fick fra bl.a. Burning Red Ivanhoe holder Trier nu udstilling på Anexet ved Lundgaards Gods i Kerteminde.
Det er den forhenværende Røde Mor-forsanger Troels Trier, der står bag dette kunstværk 'To Prinser II'. Klik videre for at se kunstmaleren Trier. Sammen med andre danske rockstjerner som Gasolins Franz Beckerlee, Kashmirs Kasper Esitrup og Ole Fick fra bl.a. Burning Red Ivanhoe holder Trier nu udstilling på Anexet ved Lundgaards Gods i Kerteminde. Foto: Stephen Freiheit

Ja, det er den forhenværende 'Røde Mor'-forsanger Troels Trier, der står bag dette værk, som han kalder 'To Prinser II'.

Yderligere godt 50 Trier-malerier vil hænge på væggene, når Anexet ved Lundsgaards Gods i Kerteminde i morgen, lørdag klokken 15 lukker dørene op for en helt speciel udstilling, 'Malende Musikere'.

Og Troels Trier, der i 1960'erne faktisk startede som kunstmaler, er bestemt ikke alene om at både rocke og male.

I Kerteminde deler kunstmaleren Trier således vægplads med Kasper Eistrup fra gruppen Kashmir, Gasolins legendariske guitarist Franz Beckerlee, Dan Tuerells gode ven Flemming Qvist Møller, Troels guitarspillende bror Lars Trier (også Røde Mor), Ole Fick, der bl.a. andet er kendt fra gruppen Burning Red Ivanhoe  og endelig Thomas Agergaard.

I anledning af åbningen vil der være mulighed for at opleve en sjælden mini-koncert med Troels Trier og Lars Trier, der spiller Røde Mor-numre samt sange fra Trier-Brüel repertoiret. Efterfølgende leder Ole Fick og Flemming Qvist Møller gæsterne ind i et mere jazzet univers.

»Som 76-årig passer malerkunsten mig ærligt talt bedre end musikerlivet. Det er stille og roligt. Også selvom jeg nogle gange godt kan savne den umiddelbare reaktion fra publikum,« siger Troels Trier, som mange stadig kan huske fra vilde optrædener med sange som 'Smæk' og 'Ta' på landet'

Alle de udstillende kunstnere er alt andet end nybegyndere. De har alle opnået betydelig succes både blandt købende kunstelskere og galleriejere. Og i pressematerialet skriver Anexet i Kerteminde bl.a.:

»Når man interesserer sig for sine omgivelser og sin samtid, er der ofte noget, man kan berige med. Det er i mødet mellem det skabende, det udforskende og det engagerende og involverende, at denne udstillergruppe har opnået folkelig respekt og varm anerkendelse. Fælles for kunstnerne er en ustyrlig skabertrang og en frygtløshed i forhold til at kaste sig ud i nye kunstformer kombineret med en høj faglig standard, hvilket har gjort dem bemærkelsesværdige inden for hver deres felt«.

Se mere på www.anexet.dk og på www.facebook.com/anexet/lundsgaard

Fernisering, koncert og fællesspisning:
Anexet ved Lundsgaard Gods, Lundsgårdsvej 15, 5300 Kerteminde

Lørdag den 19. marts, kl. 15.00.
FRI ENTRÉ
Udstillingsperiode 19. marts – 24. april 2016

OBS: Læs reportage og interview med kunstmaleren Troels Trier i BT i næste uge

 

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook