The show Must Go On. Dén spillede Queen ikke her til aften.
Men det er jo dét, der sker; showet fortsætter. Hhv. 67 og 65-årige Brian May og Roger Taylor rejser rundt på en dronningerunde med op til fire årtier gamle sange.
Langs med landevejen fra Brande til Ikast på vej til Jyske Bank Boxen sidst på eftermiddagen så jeg tre store svaneflokke lægge sig til at overnatte på markerne. På en dag, hvor det står klart, at Danmark for første gang i 70 år er krigsramt, kan der være noget livsbekræftende og håbefuldt i synet af de stolte, hvide fugle på træk, der gør, hvad de altid har gjort. Når de er mange nok, som Benny Andersen skrev.
Showet fortsætter.
Næsten præcis samtidig med, at Danmark tændte for sidste afsnit af 'Arvingerne', trådte en helt anden arving ind på scenen i Jyske Bank Boxen i Herning. Den spraglede amerikanske sanger og skuespiller, Adam Lambert (bl.a. kendt fra 'American Idol') , har påtaget sig den principielt umulige opgave at lege Freddie Mercury i Queen.
Rockmusikkens største og mest flamboyante vokalist nogensinde hverken kan eller skal selvfølgelig erstattes.
Kompakt lydbillede
Lad det være sagt med det samme; Jyske Bank Boxen lægger snart scene til finalen i 'X Factor' - Queens Adam Lambert har Freddie Factor. Hverken mere eller mindre.
Der gik 20 - 25 minutter, før han for alvor kom ind i kampen i det voluminøst kompakte lydbillede - men med Adam i 'Killer Queen' siddende i en lilla rokokosofa med guldramme på storskærmen og Brian Mays konstant fabulerende og syngende guitar i med- og modspil, var dén naglet. Og så aftenens første hyldesttale til Freddie Mercury.
Lamberts stemmepragt er stor, men han afholder sig klogeligt fra at kopiere. I 'Save Me' lagde han lige præcis så meget drama og inderlighed i sangen, som den på bedste 50 Shade'ske maner både forlanger og trygler om.
Endnu en gang med sublime Brian Mays seksstrengede som duetsanger. Et af aftenens højdepunkter. Og nu vi er ved højdepunkterne, 'Who Wants To Live Forever', hvor Lambert og May endnu engang sang sig helt igennem på hver sit 'instrument'. Måske det tætteste, Lambert kom på, at nå helt ud i hjørnerne af Freddies storhed.
Soniske muskelhunde
Der skulle gå næsten 20 år fra det første glimt på tv af 'Bohemian Rhapsody', som nogle kalder verdens første musikvideo, før jeg for alvor blev Queen-fan.
Havde det svært med oppustede soniske muskelhunde som 'We Will Rock You' og 'We Are The Champions'. Syntes, bandet stak i alt for mange retninger. Hooliganrock på den ene side og søndagsmatiné-pop for pensionister i Miss Marple-land på den anden.
Det vendte, da jeg midt i 00erne nogenlunde samtidig så en koncertoptagelse med Queen fra 1977, som var ren garage og langt fra 'sidste nat med promenadeorkestret' - og en dokumentar, hvor aidsramte Mercury spillede og sang en version af 'Who Wants To Live Forever' alene med et keyboard.
Så megen smerte, melankoli og forgængelighed - og så meget kunstner og selvrespekt i samme få sekunder.
Garage, som i larmende højt og med Brian Mays guitar helt fremme i lydbilledet, var det også her til aften i Herning. Med en håndfuld af deres hårdeste betonrock numre i begyndelsen, 'One Vision', 'Stone Cold Crazy' - glamrock gange 20.
Rasende rå kant
Selv det funky Sugar Hill Gang 'Rapper's Delight' rip off, 'Another One Bites The Dust' med rasende rå kant. Det samme med den sært futuristiske disco-marchmelodi 'Radio GaGa', der på plade flirter lige så meget med fascisme som med Queens samtidige britiske elektroniske kolleger. Her i Herning med som heavy med tyskerfod. Roger Taylor har sin søn Rufus med på scenen. To trommeslagere er meget, men et fornuftigt valg - sønnen løfter sin fars noget tunge anslag.
'Fat Bottomed Lady' med det vældig sympatiske budskab, 'fat bottomed ladies, you make the rock'n'roll go round' igen råt for usødet.
Tidligt i sættet det suverænt melodiske 'Someone To Love', alle marginaliserede hjerters store fælleshymne. Selvfølgelig, som alle andre sange i aften, uden de kor og billedskønne harmonier, vi kender fra pladerne, oprindelig iscenesat af Mercury og trommeslager Roger Taylor.
Medmindre man regner de 12.000 i Jyske Bank Boxen som et kor på fællessang i 'Love Of My Life' med Brian May solo på guitar og lidt elektronik i baggrunden - og le Freddie selv på storskærmen. Rørende - slet og ret.
Efterfulgt af den jordnært, keltiske '39'. Den, Mabel 'lånte' til 'Boom Boom'.
Guitarkongen Brian May
Folk med større teknisk, og for den sags skyld også spirituel, forstand på guitar er velkomne til at rynke på næsen her. Det har altid undret mig, at Brian May altid bliver placeret i toppen af listerne over verdens bedste guitarister.
Ikke at man ikke kan høre hans kvaliteter på pladerne, men det har altid været været meget økonomisk og ligefrem rationeret.
Efter i aften ved jeg hvorfor. En ting er mandens spil i sig selv, vigtigere næsten, at så godt som alle numre live er arrangeret rundt om Mays guitarspil på en bund af simpel, minimalistisk tonstung rock'n'roll, boogie, glam, heavy.
F.eks. i 'Crazy Little Thing Called Love', en fræsende rock'a'billy rundgang, så man følte sig inviteret i rum, som normalt befolkes af typer som Tony Iommy.
Måske fylder May så meget mere, fordi det tidligere naturlige midtpunkt for længst har himlet - erstattet af Lambert som formidler, først og fremmest.
Lad så gå med, at det kammede over i en næsten ti minutter lang liret solo efter 'Last Horizon'.
I modsætning til Queen musicalen 'We Will Rock You', der langt henad vejen nærmere er selvparodierende end selvironisk, er Queen anno 2015 et værdigt rock'n'roll rejsehold, der hylder og bringer nyt liv til en af de vægtigste engelske rocksangskatte.
På en opløftet node, her hvor ekstranumrene klinger ud, et tip til Roskilde Festivalen: hvis det ikoniske 'slot' lørdag aften på den Orange Scene stadig er ledigt - og det er det forhåbentlig med et blik på det foreløbelige program - så hyr Queen. Hvis agendaen er igen i år er rockhistorie med vægt, kvalitet, fælles-sangbarhed og smatappeal.
Queen, søndag aften i Jyske Bank Boxen, Herning. Med de oprindelige medlemmer Roger Taylor og Brian May.
1. One Vision
2. Stone Cold Crazy
3. Another One Bites the Dust
4. Fat Bottomed Girls
5. In the Lap of Gods… Revisited
6. Seven Seas of Rhye
7. Killer Queen
8. I Want to Break Free
9. Somebody to Love
10. Love of My Life
11. ’39
12. These Are the Days of Our Lives
13. A Kind of Magic
14. Under Pressure
15. Save Me
16. Who Wants to Live Forever
17. Last Horizen
18. Tie Your Mother Down
19. I Want It All
20. Radio Ga Ga
21. Crazy Little Thing Called Love
22. Bohemian Rhapsody
23. We Will Rock You
24. We Are the Champions
