***** (fem stjerner)
Vig Festival 2016
Overlevering & øjeblikke
VIG: Efter et hæsblæsende Copenhell, en massiv Roskilde Festival og et par swingende, blå toner på Copenhagen Jazz Festival lagde jeg mine hænder i et par mindre af slagsen, tilhørende døtrene på otte og 11 år, for at entrere årets Vig Festival.
En festival, pigerne og jeg har frekventeret siden de var helt små, og som årligt står afkrydset som en obligatorisk feriesyssel som kun turene til Tivoli og Sommerland Sjælland kan konkurrere med.
For dem handler det stadigvæk mindst ligeså meget om alle aktiviteterne i børneområdet Viggos Legeland som musik-udbuddet, omend navne som sidste års store opdagelse på festivalen, Christopher, blev taget ad notam af tøserne i årets musikprogram.
Den Adonis-udseende popstjerne optrådte torsdag aften på Vig Festivals hovedscene med sin selvsikre sexyness, forførende fremtoning og direkte eksplictering af ordet "SEX" på sit scene-bagtæppe. Her burde øjenblindere næsten være mere obligatoriske, end høreværnene på pigernes øren til de tungt rockende Volbeat-sange med kopibandet Rebel Angels, lørdag aften.
Tiderne skifter, ånden består
Umiddelbart inden Christophers favntag med sine glohede pigefans, stod idolet til et par af mine 70eres skoleveninder, den nu 66-årige Sebastian, på Vig's næststørste scene, Scene 21. Alene med sin guitar, sine sange og fortællinger, men uden at indfange den afgørende intimitet i det alt for store telt. Den bløde Sebastians lyse lokker har skiftet en smule farvetone, mens andre, blonde krøller er vokset op på nye hoveder.
"The times, they are a changing", som troubadour-chefen Bob Dylan berømmeligt sang i 60erne, omend inspirationen fra ham selv og ikke mindst Bruce Springsteen er fast integreret i den danske festivalsommer, år efter år.
Således også på årets Vig Festival, hvor ånden fra både Chefen og Bossen blev ekspliciteret på et par timer fredag eftermiddag. Først stod duoen KrebsFalch for dedikeret medspil på den store scene - sådan ganske habilt, harmonisk og hyggeligt uden at være himmelstrejfende. Dernæst fulgte Nikolaj & De Nye Piloter op med den mere letbenede, fordanskede vinkling på især kærligheds-delen af det Springsteenske sangunivers.
Ungerne var fremdeles mest i Børneland, men musikkken tog for alvor overhånden om lørdagen, festivalens sidste dag.
Popidoler
Tidligt lørdag eftermiddag lagde drenge-idolerne Page Four ud med et kækt "god aften, Vig" på Scene 21, der dog hurtigt blev korrigeret. Men fest skulle vi have, insisterede de unge herrer. Pigehvinene på plads, ungdommelige energizoner ditto, men der skal arbejdes mere omhyggeligt med sange og performance, hvis de fire drenge skal nå ud over den dedikerede ungpige-cirkel som havde fyldt de forreste rækker op siden lydprøven ved middagstud.
Kort efter hilste jeg så på René Dif, iført Led Zeppelin-trøje, siddende foran sin burgerbod tæt ved Scene 21. AQUA og 'Barbie Girl' var flere år før mine døtres ankomst til denne verden, men overleveringen af AQUA til deres popbevidsthed er nærmest sket pr. automatik.
Dif-drengen havde nok et heldigt lod med AQUA-epoken, men han arbejdede altid hårdt for sagen og successen, dengang, hvilket Deres Udsendte oplevede fra første parket som konsulent under lanceringen af bandets andet album, 'Aquarius'. i 2000.
Nu turnerer han med sine populære Dif-burgers på landets sommerfestivaler og udendørs shows og lignede stadigvæk en stjerne. Mine døtre var for benovede til selfies. Næste år, sikkert.
Dobbelt op på hjertets visdom
En af festivalens mest givende oplevelser stod Lars H.U.G. for. I tilfældigt samspil med min yngste datter.
Lige da Lars H.U.G. i nummeret 'Ti sekunders stilhed' sang linjerne om "hjertets visdom" kommer hun rendende fra Børneområdet, næsten vis á vis hovedscenen, med en tegning til mig af et hjerte (Vig festivals logo), maskotten Viggo og ordene "jeg elsker Vig Festival". Touché, "og de gode oplevelser kommer aldrig dårligt tilbage", som H.U.G. også forkyndte det i et skønt sæt af nyt & gammelt, inklusive mine tidlige ungdomsfavoritter Kliché.
62-årige H.U.G., en underfundig entertainer, der underholder med indlevelse, substans og med en stadig virli sangstemme. Flankeret af bl.a. guitaristen Peter Peter (ex-Sods, senere Sort Sol) var der faktisk hele to repræsentanter fra min gamle, skelsættende 'Pære Punk' kompilering fra 1979. Dén har pigerne endnu til gode. Vi er "kun" nået til AC/DC i dén rå boldgade.
Næste band på den store scene, de Vig-debuterende The Minds of 99, bød på en ganske visionær lyd af electro-pop, rock og indie, indholdsrig lyrik og et behjertet forsøg på at pege fremad, uden dog helt at indfange hele den store plads. Men der var gode momenter.
Larsen lukkede i storform
Vores allesammens Larsen stod for den afsluttende og oplagte overlevering. Tøserne tog hyper-entusiastisk Kim Larsens 'Værsgo'- plade (1973) til sig for flere år siden og Larsen lod den heldigvis repræsentere af uforlignelige "Hvis Din Far Gi'r Dig Lov' (uha, for en superb tekst på 42. år) lørdag aften på hovedscenen.
70-årige Larsen var veloplagt, bandet spillede skarpt, tæt og fortræffeligt, og evigt grønne træffere som 'Rabalderstræde', 'Køb Bananer' , 'Midt Om Natten' og ekstra-nummeret 'Langebro' gik lige i lemmer og stemmebånd på alle, inklusive to festivaltrætte tøser og en ditto, gammel far.
"Håber vi får/I morgen med," og hjertensgerne næste års Vig Festival. Der er ligesom noget mere, større og dybere end som så i den ubesværede, folkelige luft mellem boderne med burgere, lune spanskrør og disk-dansende Mokai-piger på Vig Festival. Ligesom på andre såkaldte familiefestivaler i det ganske land, hvor fællesskabet og underholdningen overvejende sætter dagsordenen frem for de - ligeledes, såkaldte - "nyskabende" musikoplevelser. Uden at der dog behøver at være tale om modsætninger. The Minds of 99 var fx nye for mig, endnu flere var det for pigerne.
Og lad så tøsernes headliner, Børneområdet, få det sidste ord: i Skraldeteateret i Viggos Børneland blev ungerne under festivalens tre dage underholdt omkring og aktiveret i skralde-oprydning på en fin, sjov, pædagogisk måde. Hvem sagde "trendsættende", Roskilde Festival ?
