Ordet knugende kan have mindst to betydninger. Knugende som i noget der presser, omklamrer hårdt og måske ligefrem giver åndenød. Eller den varme betydning - knugende som når man giver et kram.
Michael Falch og hans bands turnéstart i Portalen torsdag var en knugende oplevelse. I den sidste forstand. Så varm, at det endte decideret bevægende.
Siden albummet 'Falder du nu' fra 2006 har så godt som samtlige Falchs sange dykket på de dybeste eksistentielle farvande. Det er knugende sange, der gør nas. Samtidig har han rendyrket sig selv som entertainer gennem utallige solokoncerter foran et lydhørt publikum. I dag er Michael Falch blottet for skabagtigheder og manerer.
Det seneste album 'Sommeren kom ny tilbage' er et lille mesterværk. I ord, lyd og musik.
Falch har aldrig været bedre, hører man igen og igen. Der er flere forklaringer. En af dem kunne jo være talent. En anden at Falch for lidt mere end ti år siden drak sin sidste øl. At han tre år senere besluttede at skrælle al forstillelse, hullahop-overflade af sine sange. At han samtidig allierede sig med bandet Boat Man Love aka de to brødre Lars og Troels Skjærbæk.
Især førstnævnte har enorm betydning som sideman og lydarkitekt. Også live. Det bemærkede man for alvor i det tredje nummer, 'Ud af mørket'. Den gamle firserklassiker i en skrattende indie-version helt blottet for den E-Street shuffle, der prægede det meste af det, Falch foretog sig i de dage.
Første sæt her til aften i Portalen var iklædt et afdæmpet, lavmælt udtryk. Selv en rock'n'roller som Minnesota-modellen-kogt-ned-i-tre-minuttersangen 'King Baby'. Den lød bedre, varmere, mere sumpet på den gode måde, end den gør på plade.
'Blues på motorvejen', 'Kun de forrykte', neoklassikeren 'Binder mig aldrig igen', som i al sin nøgne nødvendighed er et forrygende smukt, håbefuldt nummer.
Efter pausen blev der skruet op. Lars Skjærbæk i 'Neonsolen' i en dejligt lang, bjergtagende solo, så gnistrende, så rumlende.
Dertil et rimelig sjældent live-nummer som 'Det andet land' - misbrugerens desperate nødråb om en hånd til at make it through the night. Igen med Skjærbæk med de elektriske, hvide lydflader fra siden af scenen, der skaber den soniske dæmoni, som den oprindelige feel good pladeversion er helt og aldeles blottet for.
Falchs karriere er løbet over nu fem årtier. Det er lige ud beundringsværdigt, at han efter så mange år, efter så mange bump på vejen og vildfarne udflugter som menneske og musiker, kan blive ved med at forny og udfordre sig selv og sit publikum. Give en koncert, hvor gamle stenaldersange går hånd i hånd med de nye sange.
Mens disse linier skrives har to momenter bidt sig fast. Da publikum overtog 'Den eneste i verden'. Rørende sgu. Grupper og tæt omslyngede par, der sikkert - som undertegnede - har fulgt Falch siden, det var sejt at kalde et nummer 'Lort nok', fordi det er kontrol stavet bagfra. Det andet moment, da Fanden tog ved Falch i 'Mød mig i mørket', og han foretog et par kejtede danse/hoppetrin. Som os andre.
Undervejs tænkte jeg, 'nej, det gør du ikke. Ikke seks stjerner'. Ikke på en turnéstart, som kan og skal være lidt af et eksperimentarium. For der var ... argh, malurt i bægeret.De mange små taler undervejs er irriterende. Fint solo. Ikke her. Indtil andet sæt var der noget galt med lyden på trommer. De var indstillet til moderne Bon Iver-inspireret low fi, bestemt ikke til at leve stærkt. Faktisk var de svære at høre i et par mere rockende sange i det første sæt.
Og så er der jo alle de sange, man gerne ville have hørt.
Men jo, jeg følger mit dogme - vær loyal overfor følelsen på vej ud ad døren. Det var seks stjerner. Det ville virke ret akavet at gå gak-gak i gågaden ud for Hundige storcenter sådan en torsdag aften, mens hr. Greve Strand lufter sin gravhund. Men lysten var der.
Utroligt at cornflakes og postej stadig efter alle disse mange år koster 12,5. Utroligt at hende damen i jukeboksen stadig bliver efterladt af et eller andet skarn. Nogen burde lukke hende ud, møde hende i mørket, knuge hende og tage hende med til en af koncerterne under resten af Falchs turné.
Michael Falch og hans band, Portalen, torsdag aften.
