****
(Fire stjerner)
Som trio leverer Dúné på deres fjerde album en velspillet omgang synth-rock og -pop. Tråden er tydelig fra 2013s Wild Hearts, men klangen er mindre rocket og mere kontrolleret.
Fall Back er en fremragende skåret ballade, og Mattias Kolstrups vokal drypper af drama og patos, så det dugger for vinduerne. Når han så oven i købet får modspil af (Michelle) Drew på Say Anything, løfter det sig yderligere. Produktionen er også foretaget med sikker hånd af Dúné, selvom effekterne ind imellem tager overhånd, som Micky Mouse-vocoderen på Never Alone.
Searching for A Party teaser med lidt surfguitar, som godt kunne være udfoldet en tand mere under en melodi, der lyder som opdateret Bee Gees. Tempoet er generelt højt og dansevenligt på numre som Lose My Way og Trying to Get to You, der taler både til radio og festgulv, sidstnævnte med ikke så lidt Muse-feel. Det spiller fint med albummets tema om et ungt menneske på vej gennem natten.
Er den røde tråd helt stram nok til, at det holder som konceptalbum? Lige knap, men kvaliteten matcher fint internationale, urbane genrefæller som The 1975s, så det er bare afsted med Dúné.
Dúné: Delta, CD / Universal
