Fergie og resten af megahit-gruppen Black Eyed Peas har meddelt, at de går i opløsning - i hvert fald for en tid

The Black Eyed Peas har besluttet sig for at stoppe, mens legen er god - rigtig god

Trods nærmest universel nedrakning fra alverdens anmeldere er Fergie, will.i.am og resten af disko-kvartetten nemlig ét af klodens bedst sælgende popnavne. Og lige nu ligger deres seneste album nær toppen i adskillige lande - inklusive USA.

Men trods successen har de tre succesfulde drenge og den ene pige altså besluttet sig for en pause på ubestemt tid.

Fergie vil angiveligt benytte lejligheden til at bruge mere tid sammen med sin ægtemand Josh Duhamel. Og den musikalske leder will.i.am er allerede godt i gang med sit soloalbum, der har den selvsikre titel: "Black Einstein"