Det er ingen hemmelighed, at sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard falder lidt uden for normen. Med sit band Katinka har hun med to eper lettet på låget for en stærkt personlig og tilnærmelsesvis uforsonlig sangskrivning. Det har længe ulmet hos Katinka.
Med albummet 'Vi er ikke kønne nok til at danse' kaster hun benzin på det ulmende bål. Hun kommer ud med en voldsom kraft og formår på imponerende vis at fastholde kontrollen over disse eksplosionsagtige udbrud og ikke mindst decimere dem til et enkelt udtryk.
Katinka Bjerregaards sangskrivning er uden filter, uden at det opleves, som at hun udstiller sig selv. Det er derimod sange, der tør stille skarpt på menneskelige relationer. Ikke mindst på kærlighedens skueplads. Og hos Katinka er det bestemt ikke noget videre kønt syn.
'Du har spændt dine forventninger ud som en faldskærm, jeg ikke tør bruge,' synger hun i det buldrende titelnummer og har albummet igennem en sprogbrug, der i sine skarpt optegnede tekster sætter den danske sangskrivning i brand.
Katinka trækker på tidernes danske sangskrivning, men når hun først har gennemtygget og spyttet den ud, har hun fundet sit helt eget udtryk. Katinka er tilsyneladende altædende og går ikke af vejen for at blive akkompagneret af et rugende organisk eller elektronisk bagtæppe. Eller blot en ukulele.
Der er så ufattelig meget krop i Katinkas sange, at man kun kan blive væltet omkuld. Og det er faktisk på tide, at en yngre kunstner på den måde rusker op i former og formler. Ja, Katinka er en af fornyerne på den danske musikscene.
Katinka: 'Vi er ikke kønne nok til at danse', Playground, udkommer 31.03
