Søndag aften spillede opfinderne af begrebet triphop i Købehavn. Massive Attack rettede et massivt socialpolitisk angreb mod nutidens apati i forhold til flygtningesituationen både i Europa, men også i andedammen Danmark.

De melankolske triphop-pionerer Robert ’3D’ Del Naja og Grant ’Daddy G’ Marshall forstår at skabe en multisanselig oplevelse til trods for, at de ikke selv gør meget væsen af sig på scenen.

I stedet var det Massive Attack-bagmændenes svimlende lysshows overvældende socialpolitiske budskaber, der overfaldt publikum med et massivt frontalangreb og som fyldte –næsten – mere end musikkensøndag aften i Tap1.

En digital regn af urovækkende faktatal over flygtningestrømmene fra Syrien og EU- landenes ikke-eksisterende vilje til at tage disse menneskeskæbner under deres vinger, skrækindjagende militant angrebslingo og lister over krigsdestruerede kulturarvsmonumenter fra hele verden var blot nogle få elementer fra baggrundsshowet, som slogrevner i enhver koncertgængers søndagshyggetur.

Løftede pegefingre

Massive Attack var ikke kommet til København for at give greatest hits-opvisning i triphop, men for at udsprede et budskab.

”Er vores digitaliserede verdenssamfund så overbelastet med data, at det er på randen til overophedning?” syntes spørgsmålet at være på den dystre ’Future Proof’, hvor strømme af binære Matrix-koder flimrede hurtigere og hurtigere hen over skærmene.

Eller: ”Er vi ved at udvikle os til træge informations-zombier, der ikke kan forholde os til samfundsrelevante emner, når de drukner i nyhedsoverskrifter som ”Buttplug-Danni: Min numse er frisk på nye udfordringer”?”

Overskriften på dansk er god nok! Briterne havde nemlig tilrettelagt deres lysshow, så neongrønne underholdningsoverskrifter fra vores egen nationale mediemølle blinkende mod én til lyden af den ulmende klassiker fra ’Mezzanine’-albummet, ’Inertia Creeps’.

Lysshowets hovedrolle ændrede dog ikke ved, at Bristol-briternes mørke, industrielt ru, slebne og storby-deprimerede musik stadig har en relevans i 2016. Især numre som den nye ’Ritual Spirit’,’Save From Harm’ og en fænomenal version af ’Angel’ med longtime-kollaboratøren Horace Andy glødede under LED-lysenes skær.

Unge skotter med blod på tanden

Jovist, man ville selvfølgelig have foretrukket Hope Sandoval fra Mazzy Star, ex-kompagnonen Tricky og Elizabeth Fraser på ’Teardrops’, som desværre blev svagere i Martina Topley-Birds version.

Men i stedet havde Massive Attack besøg af de unge skotter fra Young Fathers, som leverede en pragtpræstation på den intenst frenetiske ’Voodoo in My Blood’ og viste, at Massive Attack også har en potent fremtid, hvis de kan vedblive at udvælge de rigtige samarbejdspartnere.

Og der er måske også en positiv fremtid for menneskeheden. Hvis vi altså revurderer vores værdier. Svaret kom nemlig med det nye nummer, den regnvåde ’Take It There’, hvor budskaberne stod klart oplyste på baggrundskærmene: Learn. Cure. Protect. Connect.