*****

(Fem stjerner)

Det er en dybt tragisk historie, der ligger bag såvel Nick Cave and the Bad Seeds’ nye album, ”Skeleton Tree”, som den tilhørende dokumentarfilm, ”One More Time With Feeling”.

I juli 2015 mistede Cave sin 15-årige søn Arthur, der faldt ned fra en klippe nær familiens hjem i Brighton. Obduktionen viste, at han havde indtaget LSD før ulykken. På det nye album forsøger Cave at bearbejde sin sorg, og filmen viser netop dette, så Cave, med instruktøren Andrew Dominiks ord, slipper for at skulle tale med pressen om den smertefulde baggrund for det nye album.

Cave har da også, så vidt vides, afvist alle interviewforespørgsler i forbindelse med ”Skeleton Tree”.

”One More Time With Feeling” viser samtidig Nick Cave and the Bad Seeds fremføre alle numre fra det nye album, og da kun et af numrene herfra, ”Jesus Alone”, er udgivet tidligere, er det samtidig en urpremiere på albummet, vi oplever. Det er mildt sagt en voldsom oplevelse.

Filmen, som er i 3D og sort-hvid – bortset fra en kort sekvens i farver – er bygget op som en blanding af instruktørens interview med Cave, Caves egne refleksioner og oplæsninger af sangtekster i voice over og optagelser fra studiet, blandt andet af bandet, der spiller sangene live.

Selve faldulykken nævnes kun kort, men den er det tydelige omdrejningspunkt for langt de fleste af Caves udtalelser.

Cave konstaterer blandt andet, at han efter ulykken er blevet en person, der ikke kan forudse, hvad han vil gøre i det næste øjeblik, og at han har det svært ved at være en mand, som folk har medlidenhed med, selvom han takker for den megen opbakning, han har mødt.

Han siger også, at mange nok har en idé om, at en dybt traumatisk hændelse som den, han har været udsat for, kan være givende for den kreative proces, men det mener han ikke – det er tværtimod stærkt hæmmende.

Dette udsagn bliver dog modvist af sangene, der er stærke, både tekstmæssigt og musikalsk.

Mange kredser om død, tab, afsked og længsel, og det er overvejende afdæmpede, intense ballader, der sender tankerne i retning af Caves mesterlige 1997-album ”The Boatman’s Call”, som også var et album, der kredsede omkring tab – dog en mindre altødelæggende begivenhed, nemlig et brudt forhold.

I flere af numrene er Caves vokalforedrag tættere på spoken word end sang, og når han synger, er hans stemme til tider overraskende skrøbelig. Cave siger da også i filmen, at han helt bevidst har beholdt nogle musikalske fejl på albummet – udtrykket er vigtigere end perfektionisme.

Og Caves kone Susie og Arthurs tvillingebror Earl medvirker i filmen, og i en af de mest gribende scener viser Susie en tegning, Arthur har lavet som femårig – af det sted, hvor han senere faldt i døden.

”Billedrammen er sort – det virker nærmest profetisk,” siger Susie alvorligt, mens Cave ser til med stenansigt. Dét øjeblik er noget, man husker.

En anden smuk scene er sangen ”Distant Sky”, hvor den danske sopran Else Torp synger duet med Cave – og hvor Torp medvirker i filmens eneste passage i farver. Et fornemt nummer, der lægger sig elegant i forlængelse af andre Cave-duetter som ”Where the Wild Roses Grow” med Kylie Minogue og ”Henry Lee” med PJ Harvey.

Brugen af 3D fungerer godt især i scenerne fra studiet, hvor man føler, man kommer helt tæt på musikerne, ikke mindst Cave og hans nære samarbejdspartner, violinist med mere Warren Ellis. Det er næsten som at være til koncert med Nick Cave and the Bad Seeds.

Selve sangskrivnings- og indspilningsprocessen beskæftiger filmen sig ikke så meget med. Hvorfor et givet nummer har fået lige præcis dét udtryk tekstmæssigt og musikalsk, fortæller Cave ikke meget om, men siger dog, at musikken er improviseret frem i flere tilfælde, i tæt samarbejde med Warren Ellis.

”One More Time With Feeling” er dog stadig en gribende oplevelse både som dokumentation af en sorgbearbejdelsesproces og som live-i-studiet-koncertfilm. Da filmen er slut, er der overraskende stille i biografen.

Vi skal lige bearbejde de mange, tunge indtryk. Filmen bliver kun vist ganske kort i dagene omkring udgivelsen af ”Skeleton Tree”, men konklusionen kan ikke blive andet end den velkendte kliché: Se filmen, hør pladen (en anmeldelse af selve albummet følger inden længe). Og hav noget stærkt inden for rækkevidde.

Film: Nick Cave and the Bad Seeds: 'One More Time With Feeling', verdenspremiere torsdag aften, kommer senere op i diverse biografer.