Verden kan deles op i to grupper - ydere og nydere. Sådan sagde en gammel bekendt ofte, når han var nået til den tredje øl. Han arbejdede på en arbejdsformidling, som det hed i de dage. Hvad han i øvrigt mente om den sag, lader vi ligge.
For her handler det om den danske sangerinde Coco O fra succesbandet Quadron. Og hun passer bestemt ikke ind i nævnte beskæftigelseskonsulents begrænsede verdensbillede.
For som coole Coco her onsdag aften indtog Vega, kan man konstatere, at hun på én gang både er yder og nyder. Cocos stemme er helt unik. Kælen, sjælfuld, udtryksfuld, så det sætter sig under huden. En let vibrato smyger sig om ordene i de efterhånden mange hit.
Det er stilfuldt. Så stilfuldt at det nærmer sig manerer i de mest stille passager. Samtidig stærkt bevægende som i 'Sea Salt' og 'Befriend'. Det er som Lauren Hill og Erykah Badu, Diana Ross uden Las Vegas-glimmer. Eller Anita Baker.
Stolt bevæger Coco O sig rundt på scenen, vuggende, som om hele hendes dansende krop insisterer på at være med i festen. Her til aften klædt i et fyrværkeri af en guld-pailletkjole. (billedet er fra arkivet, red.) Smilende. Konstant medlevende. Hun elsker jo tydeligvis at stå deroppe.
Der er et ord for den slags: sensuelt. Eller rettere, to ord. Fandens sensuelt.
Sidst Quadron spillede i Vega, foregik det i Lille Vega. Siden er Quadron blevet the next big sensation, godt hjulpet på vej af et nummer på 'The Great Gatsby'-soundtracket.
Coco Maja Hastrup Karshøj, som hun egentlig hedder, bor i Los Angeles i dag. Coco arbejder stadig tæt sammen med den musikalske partner Robin Hannibal. Men ikke live. Siden hendes optræden på Roskilde Festivalen i juli er der skiftet ud i bandet. I dag består det af tre kølige katte fra den nye hjemby.
En trommeslager, bassist og keyboardspiller. Der kan man godt savne en diskret rytmeguitar som i Roskilde. Men bandet leverer tilbagelænet og kompentent, catchy funk.
Det begyndte swingende, soulet. Blandt andet med 'Average Fruit, et af de tidligste Quadron-numre. Fra dengang duoen lige så meget var electronica chill-musik. Som Michael Jackson og Stevie Wonder-inspireret soul.Cirka halvt inden i den fem kvarter lange koncert blev det lige lovlig ensformigt og sløvt. Vega med et feststemt publikum er ikke en lounge. Endnu mere problematisk fordi op imod en fjerdedel af tilhørerne tilsyneladende var kommet for udveksle højrøstet small talk frem for at lade sig forføre af Quadrons blide fløjlslyd.
Ufatteligt at man betaler flere hundrede kroner, alene for at få mulighed for at ødelægge andres koncertoplevelse.
Men så er der heldigvis også mere funky, uptempo-numre som den smittefarligt charmerende 60er-pastiche 'Pressure', 'LFR', 'Hey Love', selvfølgelig, og det aldeles uimodståelige 'Favorite Star', som de for min skyld godt kunne have spillet fem-seks gange.
Afsluttet med 'Befriend', hvor Coco for alvor beviste, hvor luftigt vidtspændende en sanger hun er. Hvor det diskret, medlevende vestamerikanske band lod sangerindens soul folde sig helt ud i pauserne. Det var meget, meget smukt.
Som det ofte er, når sensualitet, ydelse og nydelse går op i en højere enhed.
Quadron, Store Vega, onsdag aften
