Depressivt kirsebær fra den drømme-poppede Baltimore-gruppe smager spændende.
Det er simpelt indhold. Det er genkendeligt fra tidligere albums. Men det indeholder simpelthen igen et fascinerende resultat.
"There's a place I want to take you," messer Victoria Legrand på åbneren, Levitation, mens Alex Scally akkompagnerer. Det er meget sigende for de to, der virker, som vil de ikke ses, men gemme sig bag gardinerne, mens de med et drømmende popudgangspunkt og barberede strukturer begge shoegazer sig ganske sløvt igennem bakkede, men smukke stemningslandskaber.
Selv om det nærmest lyder, som om guitaren græder 3.38 inde på PPP, har de snarere et positivt og opløftende udgangspunkt, der ikke giver fortvivlede teenagere depressivt friløb med tekster som "They take the simple things inside you and put nightmares in your hands" på Beyond Love, men snarere inspirerer til at lade en fornemmelse for skønhed sive ind.
Gør de det så lige så godt som på de opløftende forgængertitler Bloom og Teen Dream?
Ja, de gør. De siger selv, at de har forsøgt at finde tilbage til det simple og rå udgangspunkt, der lagde grundstenen, da de blev dannet i 2004. Det vil sige en overvægt af sovekammer-simpliciteter, at holde sig fra flere lag, og så har de skubbet livetrommerne bagud i lydbilledet. Det er der noget om, men det er detaljer. Grundlæggende er vi på samme spor som tidligere – og intet galt i det med så fascinerende numre. Tjek Space Song, Beyond Love og PPP.
Nærmest meditativt beviser Baltimore-gruppen, hvordan jag og travlhed kan demonteres helt enkelt på denne, deres 5. studieudgivelse, der også bør ryge i pladesamlingen. Simpelthen.
Beach House: 'Depression Cherry', Sub Pop Records | Udkommer 28. august 2015
