At påstå, at 80erne havde én lyd, ville selvfølgelig være noget pjat. Lyden af 80erne var f.eks. så forskelligt som den brutale metallyd af Metallica, prinsesse Dianas bløde stemme, den klikkende lyd af en Commodore 64, der tændes og lyden af en spraydåse i hårhøjde på overarbejde.
Men hvis man alligevel i aftenens anledning leger med tanken, kunne lyden af 80erne meget vel være Lionel Richies smækre tenor. Han har solgt over 100 mio. plader. Langt de fleste i 80erne. Lionel ejede hitlisterne i en periode.
For bare to år og tre måneder siden optrådte Lionel Richie og hans band sidste gang i Danmark. Dengang i Horsens.
Koncerten her til aften i Falconer Salen havde mange lighedspunkter med dengang.
Først og fremmest ser Lionel stadig ud som han gjorde ... i 1968, da han begyndte at optræde med The Commodores. Han synger stadig sprødt og klangfuldt i en alder 64.
De fleste af den charmerende, gamle kvindebedårers Las Vegas-agtige rutiner her til aften var fuldstændig de samme som i Horsens. Som den med, at han stjal idéen til den smukke 'love for life'-ballade 'Three Times A Lady' fra sin far.
Det samme var tllfældet med den om tre grupper i hans publikum, som han spiller - de samme - tre sange for. Blandt andet 'Stuck On You'. Hans klager over det danske vintervejr var fuldstændig som i Horsens.
Selvironisk og selvbevidst
Ordet selvironi findes kun i det danske sprog, men Lionel kender det tydeligvis. Han kender også ordet selvværd - og hvorfor skulle han ikke det med dét bagkatalog?
Ja, og så er sangene stort set de samme.
Samtidig var der et par forskelle. Rasmus Seebach kom ikke ind og sang med på 'Say You, Say Me' i aften. Han bor ellers bare et langt stenkast fra Falconer.
Og så var der en helt, helt anden varm stemning i den udsolgte, gamle frederiksbergske koncert- og kongressal, end dengang i sportshallen i Horsens.
Richies mange klassikere kan deles i to grupper, uanset om de stammer fra Motown/Commodores-perioden eller fra Richies solokarriere. Funky dance-numre, som er forløbere for nutidens R&B, og så de utallige, urimeligt sangbare slick ballader, der henvender sig til ens indre champagneglas, isbjørnetæppe og pejs.
En del af os, der var i Falconersalen i aften, er nok kommet i en alder, hvor tanken om lige præcis dét billede næppe får en gennemsnitlig dansk modebladsredaktør til at klappe i hænderne, men der var faktisk overraskende mange helt unge i salen
Stolt og følt fortolker
Richies band gør hverken mere eller mindre, end de er hyret til. De mest intense momenter var med sangeren solo ved pianoet, hvor man for alvor hørte ham ikke bare som vokalist, men også som stolt og følt fortolker af sit eget guld.
Uptempo numre som 'Brick House/Fire' og 'All Night Long' blev spillet lovligt unuanceret bastant og tungt, trods en heroisk kæmpende, skarp bassist. 'Dancing On The Ceiling' sang Lionel selvfølgelig. Det eneste, der danser under loftet i Falconer, er det susende ekko, der altid opstår ved koncerterne uden siddepladser.
En karaoke koncert (Lionels eget udtryk) som denne kan måles på i hvert fald tre parametre.
Performance, følelse og nærvær. Hvor meget er rutine, professionel liren den af? Hvor megen ægthed i leveringen af op til næsten 50 år gamle sange? Er sangeren rent faktisk til stede i momentet?
Og selvom Richie på mange måder er lidt af en syngende fastelavnsbolle med et pænt lag glasur, så skulle man have placeret sit hjerte et godt stykke nord for polarcirklen, for ikke at lade sig gribe af symbiosen mellem sanger, band og publikum. F.eks. i 'Endless Love' (den med Diana Ross oprindelig).
Vender tilbage til Danmark
Der var tidspunkter, f.eks. i 'Hallo' og 'Say You, Say Me', hvor man mærkede Richie synge bare en smule off og tøvende, som sådan én som han kun gør, hvis han er emotionelt påvirket. På et tidspunkt prøvede han at træde ud af karakteren og få bandet til at stoppe for at sige et par ord, uden det rigtig lykkedes.
Den slags momenter viser, at der er stadig er glæden tilbage under professionalismen.
Så meget stemning, at Richie inden den præcis 30 år gamle udgangssalme 'We Are The World' - fantastisk hymne, hvis nogen skulle have glemt det - afslørede, at han og bandet vender tilbage til Danmark i sommer.
Taget i betragtning at han - oddly enough - foreløbig er et af hovednavnene på den ikoniske engelske rockfestival Glastonbury, kunne det måske pege i retning af en af de danske sommerfestivaler. Hvad? Vil mange sige.
Men ærlig talt; midt mellem dansk rock, pop og dancehall, indierock, heavy, hiphop, elektronisk dance - kunne jeg faktisk godt se Lionel for mig, f.eks. mellem nogle jyske bøgetræer - levere sin showmanrutine og få hele skoven til at synge med på 'We Are The World' og få en glad, lille corny 80erfest ud af dét. Det eneste, arrangørerne ville risikere den aften, var, at publikum blev i godt humør.
Lionel Richie, 'All The Hits All Night Long'-turné, Falconersalen, lørdag aften.
Sætliste
Hello (remix)
All Around the World
Penny Lover
Easy
Ballerina Girl
Running With The Night
Still
Oh No
Stuck on You
Brick House/Fire
Three Times A Lady
Sail On
Lady (You Bring Me Up)
Endless Love
Angel
Don't Stop the Music
My Destiny
Say You, Say Me
Dancing on the Ceiling
Hello
All Night Long
We Are the World
