*****
(Fem stjerner)
Vi Sidder Bare Her udgav deres første album i 2009. Men nu har bandet udgivet endnu en plade og så skal man jo på turné, som Jørgen Leth selv forklarede denne aften i Aveny-t.
Og hvordan tager man så på koncert med en 79-årig, tryghedsafhængig, alderdomsvemodig, situationshøjtidelig og nøjsom herre som Leth?
Man installerer ham trygt med sine to musikere lige bag ham, dæmper lyssætningen, giver ham en dejlig behagelig lænestol, et glas rødvin og et manuskript at tale fra.
Slatten agurkesalat og alderdomsfilosofi
Konstellationen dannede den perfekte ramme om aftenens fine samling af musikalske nedslagspunkter i trioens nu fire album store værksamling.
En strøm af temperamenter, humørstemninger og stort og småt; fra ærgrelse over sukkerfravær på frugtt il barnligt trodsig aversion mod havet. Fra den allerførste, berøringsforskrækkede forelskelse til den universelle frygt for at miste hukommelsen. Fra alderdommens kropsforfald til efterårsmelankoli.
Den Leth’ske beskrivelsespoesi blev på smukkeste vis ledsaget af sagte, underspillede melodier fra Toksvig og Simpsons diskrete instrumentarsenal. Toksvigs pedal steel sang en sørgmodig sang til ’Gennem Danmark’, der havde noget fundamentalt afskedsbetonet over sig: 'Det er goddag. Og det er farvel', som Jørgen forklarede. Og rumklangseffekterne på Simpsons mundharpe gav ekstra dybde til flere af sangene.
Underfundig humor
Men koncerten blev også akkompagneret af veloplagte anekdoter om løst og fast fra Jørgens tilværelse i Haiti. Og den danske digter demonstrerede, at han besidder en underfundig selvironi og humor.
Således fik vi både - med Jørgens eget ord - 'evergreenen' ’Kalkunhals’ og en eksemplarisk udgave af ’Den hvide Serviet’, som fik folk i Aveny-t's lille sal til at klukke. Noget så trivielt, tilforladeligt og gennemført overseeligt som en stofserviet, blev med Jørgens ord til et mesterligt kunstværk; delikat, betryggende og noget man gerne ville have et jakkesæt af.
Og den eminente nye sang ’Rak-Ma-Gak’ blev rableimproviseret frem i et vrøvlesprog, som slog endnu mere igennem live end på pladen. 'Godt, Jørgen', hviskede Toksvig på et tidspunkt til Leth. Og det var virkelig godt gået af Jørgen og co. 'Fandeme godt', hvis man skal bruge Leths eget ordvalg.
Med den nostalgiske og alderdomsmelankolske talestrøm får Vi Sidder Bare Her nemlig én til at tænke over livet i en større sammenhæng. Til at opdage de hverdagsting vi omgiver os med og fæstne blikket ved detaljerne i det liv vi bevæger os i. Og til at trække på smilebåndet.
Vi Sidder Bare Her, Aveny-, fredag aften
