Evald Krog har gennem 28 år været synonym med Grøn Koncert, når han fra scenen har budt publikum velkommen.

I år har formanden for muskelsvindfonden dog overladt scenen til den 22-årige Tonni Svendsen.

- Godt nok er jeg en ung mand på 66 år, men jeg har valgt at give de unge plads. Det er næste generations tur til at stå på scenen. Jeg er fortsat formand for muskelsvindsfonden, og jeg er fortsat med karavanen rundt i landet, men nu er det de unges tur til at stå forrest, forklarer Evald Krog.

Grøn Koncert har i år haft udsolgt i Århus, Odense og København og samlet set har arrangementet aldrig haft det bedre.

- Det er svært at finde en mand, der er så lykkelig som jeg. Den her tour forventes, at blive den største vi har haft, og det er en fornøjelse at være med til for sådan en gammel cirkushest som mig,« siger Evald Krog.