’Hvad skaber et menneske? Hvad skaber et uhyre?’ Sådan lyder Quasimodos åbningsreplik i ’Klokkeren fra Notre Dame’. På få år har Fredericia Teater skabt et musicalmonster. Et venligt et af slagsen.

Teatrets seneste forestilling ’Shu-bi-dua - The Musical’ blev set af 170.000 danskere. Det var sæsonens største succes og gav teatret så meget økonomisk luft, at der har været råd til investeringer inden premieren fredag på Disney-klassikeren ’Klokkeren fra Notre Dame’, hvor 3/4 af billetterne allerede er solgt. BT besøgte teatret under en prøve.

Udenfor er det sensommer og stadig varmt i læ for en kølig nordøstenvind. Indenfor i den tidligere kaserne i Fredericia er det koldt. Ikke hvad temperaturen angår, men stemningen er forknyt og følelsesladet.

Holdet i det midlertidige øverum i den gamle kasernebygning er nået til det sted i ’Klokkeren fra Notre Dame’, hvor sigøjnerpigen Esmeralda afventer sin henrettelse.

Koret synger klokkerent om klokkeren. Melodierne er skruet så professionelt sammen, at flere kormedlemmer må kæmpe med tårerne. Selvom de har sunget partiet adskillige gange tidligere.

»Musikken er skrevet af nogle meget ’onde’ mennesker, der ved, hvordan musik påvirker folks følelser. Der er nogle fantastiske korsatser. Vi har aftalt, at det gælder om at få tudet færdig inden premieren,« siger skuespilleren Mads M. Nielsen med et grin.

Et gotisk trekantsdrama

Han spiller rollen som Quasimodos tvetydige værge Frollo.

Det er langtfra første gang, Victor Hugos historie om Quasimodo, der bor i toppen af Notre Dame, bringer følelserne frem.

Allerede i sin samtid var det gotiske trekantsdrama mellem Quasimodo, Esmeralda og Frollo et litterært hit.

Hollywood havde kun eksisteret i få år, før filmfolk så mulighederne i historien, der rummer så mange genkendelige menneskelige vinkler - plus en god portion uhygge og stemningsfyldte pariserbilleder.

I 1996 kom Disneys tegnefilmsversion, der bl.a. affødte spørgsmålet: ’Hvorfor kan mennesker være så onde?’ fra overtegnedes dengang seksårige datter. Den solgte 436.000 biografbilletter alene i Danmark.

Umiddelbart er der langt fra Shu-bi-dua i 70ernes og 80ernes musikalske danske folkekøkken til 1830ernes dæmoniske Paris.

Fredericia Teater har et særligt samarbejde med Disney Theatrical Productions, der gør det muligt med europapremieren på denne musicalversion af ’Klokkeren fra Notre Dame’.
Den har været opsat i Berlin for 18 år siden, men det var i en anden version.

En lille verdenspremiere

På en måde er det en verdenspremiere i og med, at den som den første lader teknologien gå hånd i hånd med fortællingen.

»Vi begynder altid med at spørge os selv: ’Hvad skal der til for at fortælle denne historie?’. Vi ser os ikke tilbage - som i at tænke: ’Nu lavede vi Aladdin og Shu-bi-dua, og hvordan følger vi så op på det?’. Efter at have set musicalen i USA fik jeg lyst til at lade historien brage mere ud i salen, end den gjorde derovre, derfor investerer vi i et nyt, dyrt lydanlæg,« siger teaterdirektør Søren Møller.

Der har aldrig været så mange musicals i Danmark som nu. Der er aldrig solgt så mange billetter. Hvad er din forklaring?

»Når det er gjort godt, kan man mærke sig selv i rummet. Man får både mulighed for at forsvinde for en stund og et nærvær, hvor man møder historier, der griber én. Og så er det et af de få steder, hvor man er tvunget til at slukke sin mobil et par timer. Det er teatrets overlevelsesmulighed i dag. Nærvær i en verden, der er alt muligt andet end nærværende. Der kan vi skabe et fælles øjeblik som i gamle dage, hvor familien kunne finde på at sætte sig sammen foran tv-skærmen og se Matador,« siger Søren Møller.

Den pukkelryggede Quasimodo spilles af Lars Mølsted, der er uddannet fra musicalakademiet i Fredericia i 2010. For ham er det foreløbig fast arbejde at arbejde på det fremgangsrige teater.

En naiv Quasimodo

»Quasimodo er fantastisk, fordi han er så naiv. Han minder meget om det barn, vi alle var engang. Jeg har en søn på halvandet år. Det er jo rørende at se hans tilgang til verden. Alt er godt, og hele verden er god. Quasimodo får et drag over nakken, da han opdager sigøjneren Esmeralda bliver brændt, fordi hun heller ikke passer ind i den verden, der omgiver dem. Det er et fantastisk spil mellem den store almenmenneskelige historie og den lille dreng. Han skal samtidig rumme sorg, og det gør ondt, da han opdager, at hans herre, som han har elsket hele livet, faktisk er ond,« siger Lars Mølsted.


Vor Frue i Paris

 

Victor Hugos originale titel på ’Klokkeren fra Notre Dame’ var ’Vor Frue i Paris’. Oprindelig er romanen en form for hyldest til bygningskunsten i almindelighed og den parisiske katedral i særdeleshed.

Det er historien om den pukkelryggede og enøjede Quasimodo, som har sprængt trommehinderne under udøvelsen af sit job som klokker ved Notre Dame-katedralen. Hans adoptivfar er katedralens ærkediakon Claude Frollo, som gemmer på et uforløst begær, der forplumrer hans sjæl og forvandler ham til bogens sande dæmon.
Quasimodos store kærlighed, den smukke sigøjnerpige Esmeralda, er genstanden for Frollos begær.
Det var i Hollywood-filmen fra 1923, at man fandt på at kalde Victor Hugos historie for ’The Hunchback of Notre Dame’ – pukkelryggen fra Notre Dame – som så på dansk er blevet til ’Klokkeren fra Notre Dame’.