*****

(Fem stjerner)

Dylan sagde det egentlig meget præcist, fra scenen i The Beacon Theatre i New York i december ’95, efter at have sunget duet med Patti Smith. ”Der er kommet mange piger til, siden Patti startede,” bemærkede Bob dén aften og tilføjede: ”...but Patti’s still the best, you know.”

Og ja, hun er stadig uovertruffen – også i aften i DR Koncerthuset, 21 år senere, hvor en udsolgt sal med stor aldermæssigt diversitet vidner om, at den nu 69-årige rockpoet stadig rider højt på den velfortjente bølge af succes efter erindringsbogen "Just Kids" fra 2010.

Mesterlige memoirer, som blev fulgt op af studiealbummet "Banga" i 2012 – hendes første med nye sange i otte år – og omfattende turnéaktivitet, der også har kastet adskillige besøg herhjemme af sig de senere år.

Sidste år stod hun på scenen i Det Kongelige Teater for at opføre den (dengang) 40 år gamle milepæl af et debutalbum, Horses. Det blev en uforglemmelig fejring af et af rockmusikkens hovedværker – og i aften er der så annonceret An Evening of Words & Music med Patti Smith, som siden har udgivet en kritikerrost opfølger til Just Kids.

Livsbekræftende

Hvis man er kommet til Ørestaden i forventning om at overvære en oplæsning af mere traditionelt, litterært tilsnit (som aftenens overskrift i noge grad lægger op til), er man imidlertid gået galt i byen.

Smith er ganske vist kun flankeret af en trio – med sønnen Jackson glimrende på guitar og den mangeårige makker Tony Shanahan på bas og klaver – i aften, og åbner seancen klokken lidt over otte med at læse en passage fra Just Kids.

Men det, der følger over de næste halvanden time,  er først og fremmest en (rock)koncert - og endda en beåndet én af slagsen: Smith virker på én gang afslappet og fokuseret, efterhånden som hun folder sine kunstneriske kardinaldyder ud over det velopdragne publikum.

Vi får lov at høre såvel publikumsfavoritter som Dancing Barefoot, Because the Night og People Have the Power som mere uventede udpluk – herunder premiere på en ikke just gnistrende coverversion af Curtis Mayfields People Get Ready samt en inderlig udgave af Lou Reeds Perfect Day mod koncertens afslutning.

Den sidste minsandten dedikeret til det København, Smith besøgte første gang for 40 år siden - og hvor hun i går gik sig en tur og nød byens arkitektur, diversitet og smukke parker, som hun siger fra scenen.

Undertegnede har oplevet både mere og mindre intense Patti Smith-koncerter end aftenens opvisning. Men jeg erindrer aldrig at have set hende så roligt og selvfølgeligt til stede i situationen fra start til slut; uformel, men alligevel i fuld kontrol over sine virkemidler. Værdig er måske i virkeligheden det rette ord.

”Some strange music drags me in / makes me come up like some heroine, ” synger Smith i aften i en central linje: Hun ved godt, at hun ikke er en heltinde – hun bliver blot løftet til at fremstå som en, løftet af musikken. Og det er netop dét, Smiths rockritual handler om – ligesom iøvrigt alle gode rockkoncerter – og det som gør, at en koncert med Patti på en god aften er så pokkers livsbekræftende, i ordets egentlige forstand.

Tab og lys

Det kapitel af Smiths karriere, som startede med hendes elskede Fred "Sonic" Smiths pludselige død i ’94 – og som hun stadig skriver på, om man så må sige – handler i høj grad om at leve med de tab, som er uundgåelig del af livet.

Ikke ”bare” tabet på et personligt plan, men som et fælles eksistensvilkår: Døden og livet er to sider af samme sag – og tilværelsen rummer både den afgrundsdybe smerte og lyset, forløsningen, skønheden. En forløsning, som hos Smith ikke mindst ligger i kunsten – og som hun stadig, her tæt på de 70, formår at formidle til sit publikum i kraft af sin uhørt stærke tilstedeværelse på scenen.

Smith er, først og sidst, romantiker. Som tror på transcendensen, som af og til endda formår at fremmane den. Og som også i aften, hen mod seancens afslutning, messer sit ”cross over, boys! – cross over, girls!” og opfordrer os til at gribe livet, og friheden, ikke mindst.

Blandt de mange, som siver ud af Koncerthuset omkring kvart i ti i aften, synes der at være væsentligt flere yngre mennesker end ved de fleste koncerter med aldrende rockikoner. Og der er noget virkeligt godt og betryggende i at vide, at det ikke kun er overlevere fra en forgangen epoke i nyere vestlig kulturhistorie, som kan relatere til Smiths ethos.

At der faktisk er unge danskere i tyverne og trediverne, som kan se meningen i hendes potent og poetisk præsenterede verdenanskuelser. For så er der håb endnu. Inspirerende og opløftende.

Patti Smith - An Evening of Words & Music, DR Koncerthuset, København

Sætliste:

Just Kids (oplæsning)
Wing
Dancing Barefoot
Paths that Cross
Birdland
When Doves Cry (Prince)
This is the Girl
People Get Ready (Curtis Mayfield)
Summer Cannibals
Beneath the Southern Cross
Perfect Day (Lou Reed)
Pissin’ in a River
Because the Night
People have the Power

Ekstra:
Gloria