I år er det 40 siden, Elvis Presley døde. Det vil blive højtideligholdt over hele verden. Som optakt til koncerten ’Elvis in concert’ med bl.a. selveste Priscilla Presley i Herning d. 13 maj, fortæller BT her om dagen, d. 18. juli 1953, der ændrede verden.

Verden over vil 40 års dagen for Elvis’ dødsdag d. 16. august blive højtideligholdt. Også her i Danmark. Allerede om kort tid, lørdag den 13. maj, kommer 'Elvis in Concert'-showet forbi Jyske Bank Boxen i Herning.

Elvis var den første, han var den største, og han er i høj grad lige så aktuel, som da han levede. Sidste år indtjente Elvis omkring 150 mio. kr. til Elvis Presley Enterprises. Det gjorde ham til den 40. mest indtjenende kunstner i verden i 2016.

BT fortæller her historien om dagen, hvor Elvis forandrede verden. I juli 1953 havde den 18-årige Elvis Presley netop færdiggjort sin skole. Han, der boede sammen med sine forældre Gladys og Vernon i udkanten af Memphis, havde allerede optrådt i det små rundt omkring i Memphis.

Den musikglade sydstatsdreng opsøgte pladeforretninger, bluesklubber og spillesteder i Beale Street, der langt senere er blevet en af Memphis' største turistattraktioner. Samtidig kom han næsten hver søndag i et par af byens sorte baptist kirker, hvor han lyttede til prædikanterne og gospelmusikken.

Især gospelgruppen The Blackwood Brothers har haft stor betydning for Elvis, og dermed for rock’n’roll.

Store drømme

Elvis vidste godt selv, at han var en god sanger, han lyttede til den sorte musik i radioen og i pladeforretningerne. Han var om sig. Snuste. Så hvordan de mest kendte bluessangere gik i tøjforretningen Lansky Brothers for at købe smart tøj. Han gik i biografen, så ofte, han havde råd, og drømte om at komme til at skabe sin egen figur som James Dean og Marlon Brando.

Elvis drømte. Om at optræde. Om at eje lige så smart tøj, som B.B. King gik i. Om piger. Han havde bemærket, at det rørte sig ude på Union Avenue, hvor pladeselskabsmanden og Sun Studios’ ejer Sam Phillips lagde studie og plader til Memphis-kunstnere.

Phillips havde allerede været med til at producere pladen, som mange anser for at være den første rockplade nogensinde, Jackie Brenstons ‘Rocket 88’, skrevet af Ike Turner, Tinas senere mand. Brenston havde bare et væsentligt problem i forhold til radiomarkedet i de amerikanske sydstater i 50ernes begyndelse. Han var sort. Hans plade blev ikke spillet på de ’hvide’ radiostationer.

De næste par år udgav og producerede Phillips plader med  jazz og blueskunstnere som James Cotton, B.B. King and Howlin’ Wolf. Man var allerede begyndt at tale om rythm and blues som en musikstil, men Phillips savnede den hvide kunstner med en soulfyldt stemme som hos de sorte kunstnere, han mødte i sit studie.

En hvid kunstner med modet til at frigøre sig fra det faste hhv. country and western- og swingformat, som blev forfinet af kunstnere som Hank Williams og Dean Martin og Frank Sinatra, der var primohalvtredsernes popstjerner.

The Blues leverer livets byrde

»The Blues. Den får mennesker, sorte og hvide, til at tænke over livet, hvor svært, og stadig hvor godt det kan være. De kunne synge om det, de kunne bede om det, de kunne prædike om det. Det var sådan de udleverede livets byrde dag ind og dag ud. Det var helt nyt,« sagde Sam Phillips engang.

En dag i midten af juli 1953 læste Elvis en artikel om et projekt, som Sam Phillips havde sat i værk i sit studie. En gruppe bestående fængselsfanger indspillede musik under navnet The Prisonairs. Inspireret af artiklen kørte han ud til studiet. Det har han selv fortalt.

Helt præcis hvilken dag, han for første gang satte sine ben i Sun Studio er usikkert, som meget andet, der foregik for 64 år siden kan og vil være. F.eks. har en af The Prisonairs hævdet, at Elvis var med under deres indspilninger som en form for tekniker.

Men langt de fleste Elvis-eksperter er enige om, at d. 18 juli blev dagen, hvor Elvis for egen regning indspillede singlen ’My Happiness/Blue Moon of Kentucky’, muligvis som en fødselsdagsgave til sin mor.

Og sådan kunne det være endt med, at Elvis var kommet til at tilbringe resten af sit liv med småjob som chauffør. Havde det ikke været Sam Phillips samarbejdspartner på pladeselskabet, Marion Keisker, der også arbejdede som radiovært.

Hun syntes, at hun hørte noget talent i den generte unge sangers stemme. Mere eller mindre impulsivt satte hun båndoptageren til.

Og selvom det holdt hårdt, lykkedes det hende flere måneder senere at overtale pladeselskabsejeren til at indkalde Elvis til en prøveoptagelse sammen med guitaristen Scotty Moore og bassisten Bill Black. Det fungerede ikke rigtig, mente Sam Phillips.

Først da Elvis sang en version af et ældre bluesnummer, ’That’s All Right’ vidste studiemanden, at han havde fundet slusen, hvor hvidt og sort flød sammen.

»Pludselig begyndte Elvis at synge denne sang, han hoppede rundt, fjollede. Bill hentede sin bas, og han begyndte også at fjolle. Jeg gik med på spøgen. Sam stak hovedet ud og sagde, hvad laver I? Og vi sagde: »Vi ved det ikke,« sagde Scotty Moore en gang til BT.

Svaret på spørgsmålet, 'hvad laver I?'. Det skulle verden snart opdage. Singlen 'That's All Right' udkom d. 19. juli 1954, ét år og en dag efter Elvis første besøg.

Selve singlen 'My Happiness' blev i 2015 solgt ved en auktion til rockstjenen Jack White. Den indbragte lidt mere end to mio. kr.

BT var inviteret til Memphis af rejsebureauet Dan Explore.
Firmaet arrangerer en rejse til Memphis på Elvis’ 40 års dødsdag d. 16. august, hvor de typiske Memphis spots vil blive besøgt. Blandt andet Sun Studio, der i dag både fungerer som studie og museum. Turen løber fra 12. til 26. august.
Nærmere info danexplore.dk.

Gåsehud i Sun Studio


Hvis det ikke var for det karakteristiske skilt på ydervæggen og på hjørnet af bygningen og et neonskilt i vinduet, ville Sun Studio ligne hvilken som helst anden småindustribygning i Memphis’ mange forstæder.

Studiet blev åbnet af pioneren Sam Phillips i 1950. Det blev oprindeligt kaldt Memphis Recording Service og delte bygning med Phillips’ pladeselskab Sun Records.
Som i musikklubberne i det omliggende Memphis blev studiet stedet hvor blues, rhythm’n’blues, swing, gospel og country smeltede sammen og blev til ’rock and roll’, som en radio-DJ døbte den nye musik.

I pionerårene udsendte Sun plader med Johnny Cash, Elvis Presley, Carl Perkins, Roy Orbison, Ray Harris, Warren Smith, Charlie Rich og Jerry Lee Lewis.

Selve bygningen på Union Avenue har været genstand for ejerskift og enkelte forandringer, siden Sam Phillips solgte sit selskab i 1969. Men i dag fungerer bygningen som en form for museum og indspilningsstudie.

Sun emmer stadig af autentisk 50’er rock’n’roll. Patina. Sjæl. Der er stadig en rå pionerstemning over indretningen. Det er som om, tiden står stille i det gulgrønne lys i det oprindelige studie 1.

På gulvet er der markeret et kryds med tape. Her tog Elvis de første usikre skridt hen mod en enorm mikrofon, inden han åbenbarede sin guddommelige stemmepragt for første gang.

Man forlader Sun Studiet med gåsehud. Om ikke andet fordi der er ret køligt i studiet.

Elvis Presley

Elvis Aaron Presley (8. januar 1935 i Tupelo, Mississippi, USA – 16. august 1977)

Han levede det meste af sit liv i Memphis, Tennessee, men havde også en bolig bl.a. i Los Angeles.

Elvis var amerikansk sanger, guitarist og filmskuespiller. Elvis Presley er også kendt som The King of Rock 'n' roll eller slet og ret The King.

Elvis Presleys betydning for rockmusikken i perioden 1954 til '58 er enorm. Hans stemme, hans sceneoptræden, hans udseende og hans karisma var i årevis trendsættende for udviklingen i hele denne del af musikindustrien og dermed livsstil verden over, en dominans, som først blev brudt, da han i 1958 rejste til Tyskland for at aftjene sin værnepligt.

Elvis forsøgte sig også indenfor filmens verden og det med et økonomisk godt resultat, mens det rent kunstnerisk er væsentligt mere diskutabelt. ”Can't Help Falling In Love”, ”Return To Sender”, ”Jailhouse Rock”, ”Love Me Tender” og mange, mange flere stammer alle fra Elvis-film.

I slutningen af 60erne og frem til sin død oplevede han et comeback både som pladekunstner og liveartist.

Elvis døde som bare 42-årig som en tragedie efter et årti med et voldsomt forbrug af medicin.