Med Delirium har den britiske sangerinde ønsket at skabe et storladent popalbum, og det fornægter sig ikke, når man lytter til de dramatiske og højtragende lydflader. Hun kan derfor sætte et flueben ved det mål, men selvom lyden er stor, er det ikke nødvendigvis særlig interessant. Er man til gengæld svært begejstret for Love Me Like You Do, bliver man ikke skuffet.
Numrene udspiller sig i et dansevenligt univers, hvor de synthpoppede beats galoperer repetitivt igennem albummet. Det bevirker, at sangene meget hurtigt kommer til at ligne hinanden uden store afstikkere. Man bider derfor mærke i fløjtemelodien på Keep On Dancin' eller vokalsamplet på We Can't Move To This, fordi effekterne manifesterer numrene på egne betingelser.
Ellie Goulding er blevet benådet med en særegen vokal, og det er heldigt, for det gør i sidste ende, at hun udmærker sig i radiostrømmen. Opskriften på et hit bliver fulgt slavisk, og det skal nok skabe aftryk på nattens dansegulv, men man efterlades alligevel med en overvældende déjà vu-oplevelse, og det er altså lidt kedeligt.
Ellie Goulding , 'Delirium' - Universal Music / Polydor Records | Udkom 3. november 2015
