De er grove, de er sjove. Det nye City Singler-show er mest af alt pirrende. Så langt er vi kommet i 2017, at det er begrænset, hvor meget komik på menstruation, sex forfra og bagfra, kropsvæsker og brystmisundelse kan provokere. Leveringen er det afgørende, hvis patter skal rime på latter.
Uden at afsløre for meget, slutter City Singler af med en sang, der lefler for de mandlige tilstedeværende – også denne anmelder, bestemt. Nu er teksten så også skrevet af to mænd.
Alligevel må jeg begynde på den kritiske node. For lydforholdene var elendige i Tivolis hæderkroende Glassalen under torsdagens premiere. Der er to håndfulde sange med i ’Taget på sengen’, det var stort set umuligt at høre, hvad de fire kvinder sang i flere af dem. Heldigvis gik det bedre, når de talte. Men stadig krævende det en koncentration i salen, som man dårligt kan forlange af et feststemt publikum, der er kommet for at få noget på grineren.
Det siger lidt om lyden, at Singlerne klart var sjovest i en række videoklip, optaget i en hotelseng. Altså uden livelyd. City Singlerne er ikke alene taget på sengen. De er bedst i sengen.
City Singlerne er flere gange kaldt en slags Ørkenens Døtre. Og ja, når de – næsten pantomimeagtigt morsomt – i et showets topnumre stiller sig op i folkedragter og spiller fløjte på diverse karikerede dildoer, kan man jo godt tænke Ørkenens Sønner suppleret med Bodil Jørgensen.
Men Trine Gadeberg og Kaya Brüel og de nye, Anne Sofie Espersen og Sofie Stougaard, der denne gang erstatter Anne Louise Hassing og Sofie Lassen-Kahlke, er sig selv. City Singler har med stor succes fundet en niche i dansk underholdning, der ikke var der i forvejen
Man kunne kalde det femirevy. Revy som i den lette, imødekommende tone selv i numre, hvor vi er allerlængst inde i livmoderen, den flittige brug af popmusik. Revy som som i fysisk humor, hvor absurditeter og vanvid går hånd i hånd med gemytlighed.
Smag på ordet. Femirevy. Det smager rødbrunt. Brunt som 70erne og rødt som i rødstrømper og det menstruationsblod, Trine Gadeberg og Kaya Brüel udgyder i sketchen om VM i friblødning. Vulgana Drypnikov fra Hvide Trusseland - den sketch står i respektfuld gæld til Monrad og Rislund.
Men der er ikke meget 70erkabaret over City Singler, og tjener det dem til ære, at de – næsten - ikke er søgt i den modsatte grøft. Som sådan en moderne, chick stil ala Alt for Damerne/Femina med 50 nuancer af det moderne kvindeliv, som det er åh så svært at få til at hænge sammen i pauserne mellem facebookopdateringerne.
Dertil er der trods alt for meget risikovillighed i City Singler til at stille sig frem uden photoshop og make-up. Selvom de aldrig helt går planken ud – et nummer med fire Bad Moms i Lalandia havde været betydelig sjovere, hvis det havde udleveret fire kvinder fra den såkaldt kreative klasse.
Sofie Stougaard har sit store, sitrende komiske talent og surrealismen med fra Emmas Dilemma. Anne Sofie Espersen sit alsidige skuespillertalent, som når hun svinger kosten som russisk rengøringskvinde.
I det hele taget sine veldokumenterede evner som danser. Den kvinde besidder en kølig sensualitet, som hos de store gamle, dengang film var sort/hvide.
Kaya Brüel er mere sanger end skuespiller, men hun gør det godt, og jo længere, man kommer ned gennem showet, fremstår hun som City Singlers anker – selvom sang- og revystjerne Trine Gadeberg vel egentlig er singlernes svar på en singleguitar. Hun har i øvrigt taget et opera/lokumsnummer med fra Sønderborg Revyen.
Men hvor Gadeberg som altid roterer rundt på scenen og strøer sin djærve vestjyske humor over det hele, virker Brüel som det mere cool kontrapunkt på scenen. Det fungerer.
De fire meget forskellige kvinder virker allerede nu som en homogen gruppe, så forskellige de ellers er.
F.eks. i en sær sketch, hvor fire Disney-figurer mødes foran jobcentret. Selve pointen er flad som Amalienborg Slotsplads. Men det er sjovt tænkt og udført.
Når City Singler er værst, ligner deres numre noget, der burde være blevet ved rødvinsbordet i øvelokalet. Når det er bedst, leverer de små mildt forvrængede, groteske hverdagsbilleder, karikerede, kørt gennem det humoristiske filter. Så er det dødcharmerende.
City Singler er opstået som et lille oprør mod den mandsdominerede forfatterverden, Trine Gadeberg er stødt på i revyverdenen. Jeg synes deres komik er universel. Selv uden deres venlige afslutningssang.
City Singler, 4. 'Taget på sengen', premiere torsdag aften i Glassalen i Tivoli.
