Det danske rockorkester Mew starter søndag sin verdensturné midt i en grim skilsmisse. Turnéen vil tage bandet fra Asien over Nordamerika til Europa, men kan bandet levere uden guitaristen Bo Madsen?
Det er et orkester i international topklasse, der drager på turné. Det fortæller Peter Ramsdal, der er musikjournalist og tidligere redaktør på musikmagasinet GAFFA.
»Mew har noget helt særligt. De er noget sjældent i dansk og international musik med det, de leverer. Det er noget meget kraftfuldt musik, der samtidig er enormt spinkelt og sart,« siger Peter Ramsdal.
Orkestret udsendte fredag sit 8. studiealbum, Visuals, som er det første album siden orkesteret chokerede sine fans, da det blev meddelt, at guitaristen Bo Madsen forlod orkestret kort før en koncert som hovednavn på Roskilde Festivals Orange Scene i 2015.
Og guitaristens exit har siden givet grobund for masser af drama og skriverier. Senest i marts i år, hvor Mew aflyste sin optræden til GAFFA-prisen med begrundelsen, at man ikke ønskede at optræde på samme scene som Bo Madsens nye band, Turbolens.
Bo Madsen selv kaldte over for BT beslutningen for ‘helt uforståelig’ og fortalte: ‘Vi (Turbolens, red.) glæder os bare til at spille, og jeg har intet problem med, at de (Mew, red.) spiller overhovedet’.
»Det er en skilsmisse af den grimme slags, som de (Mew, red.) ikke har tacklet særligt godt. Man kan jo håbe på, at de en dag er kommet til et punkt, hvor de kan finde ud af at skulle være på samme scene igen, men lige nu er det skilsmissetilstande,« siger Peter Ramsdal.
Fra kvartet til trio og tilbage igen
Historien om Mew har udover succes på hitlisterne været præget af brud og gensynsglæde, siden de fire klassekammerater Jonas Bjerre, Bo Madsen, Johan Wohlert og Silas Utke Graae Jørgensen i 1995 dannede Mew i Hellerup.
Kort efter orkestret i 2005 udgav sit fjerde album, ‘And The Glass Handed Kites’, meddelte de, at bassist Johan Wohlert ville forlade bandet for at danne duoen The Storm med sin daværende kone, Pernille Rosendahl.
Mew fortsatte efter bassistens afsked ufortrødent og udgav i 2009 albummet med den mundrette titel ‘No More Stories/Are Told Today/I'm Sorry/They Washed Away/No More Stories/The World Is Grey/I'm Tired/Let's Wash Away’, blandt fans bare ‘No More Stories…’.
Albummet fik ikke samme succes som forgængeren, og ser man bort fra opsamlingspladen ‘Eggs Are Funny’ fra 2010, var der relativt stille omkring bandet, indtil de i 2014 skulle spille på den aarhusianske NorthSide Festival.
Her blev der til de fremmødte fans store glæde budt velkommen tilbage til Johan Wohlert. Mew var igen en kvartet, og bandet var klar til deres sjette studiealbum, + -, som udkom i det følgende forår.
Der mangler kreativitet
Glæden var dog kort for fans af Mew. Kort før orkestrets koncert på Roskilde Festival i 2015 blev det annonceret, at guitaristen Bo Madsen havde forladt orkestret. Bo Madsen udtalte siden, at Mew var opstået ud af et venskab, men at det ikke kunne længere. Han fortalte til Politiken, at ‘når venskabet ikke kan bære, er der ikke noget grundlag for at arbejde sammen’.
Siden kom så kontroverserne omkring Mews optræden til GAFFA-Prisen, og fredag kom så trioens nye album, Visuals. Og her kan Bo Madsens fravær mærkes.
»Jeg synes godt, man kan høre, at Bo Madsen har været en større del af Mew end, man gik og regnede med. Det er som om, de har mistet noget kreativitet med Bo, og det har faktisk overrasket mig lidt,« siger Peter Ramsdal, som dog understreger, at det fortsat er et orkester i særklasse.
»Mew har den stadigvæk. Uanset om det er med eller uden Bo eller med eller uden Johan, så har de noget helt særligt kørende for dem.«
