Ed Sheerans anden koncert i Danmark er af to omgange kort varigt standset på grund af uvejr.

Det har B.T. fået bekræftet af koncertgæster i Øresundsparken.

Første gang var det under opvarmningskunstnerens optræden. Her måtte Maisie Peters har forlade scenen, fordi der var et uvejr på vej, siger arrangørerne over højtalerne.

Til B.T. forklarer en koncertgæst, at man har set lyn omkring Øresundsparken.

Ed Sheeran er herefter gået på scenen, men koncerten blev endnu en gang blevet sat på pause.

Tidligere i dag har DMI varslet, at der var risiko for regn og lokale skybrud over Amager.

Foto: Sissel Jørgensen
Vis mere

»Der er i den nordlige og østlige del af Jylland, Læsø, Anholdt og Sjælland frem til ud på aftenen risiko for kraftig regn og kraftige byger der kan være med torden, hagl og kraftige vindstød og give lokale skybrud. En koldfront fra Sylt til Göteborg, bevæger sig langsomt mod øst. I forbindelse med fronten vil der være regn og byger, der kan være kraftig og med torden og give lokale skybrud.«

»Foran koldfronten på Sjælland bevæger kraftige regn og tordenbyger, der kan være med hagl og kraftige vindstød og give lokale skybrud. Der kan i forbindelse med regn og byger lokalt falde mere end 24 mm på 6 timer. Der er endvidere risiko for lokale skybrud, hvilket betyder mere end 15 mm nedbør på en halvtime. Bygerne ventes dog at bevæge sig relativt hurtigt hvorfor risikoen for skybrud er lille.«

B.T.s anmelder var yderst tilfreds med den første koncert.

Den kan du læse her.