Det er umuligt at hade Saveus. Ikke blot er manden bag drøncharmerende med sit kejtede smil og sine blafrende krøller, der er også et format i sang og musik, der tyder på et ufiltreret ønske om at dele sin passion med flest muligt mennesker. Martin var begejstret også denne aften, fordi publikumsantallet var mere end fordoblet fra sidste gang, han spillede på Posten med sit helt eget energiske og bombastiske stadion-pop-projekt.
Med en tornado af blåt lys blev hele salen rundtosset til de første toner fra en heftig instrumental, mens aftenens hovedperson valsede rundt for at holde styr på tropperne og virkelig nyde sin musik og nuet i koncerten.
Alligevel var det som om musikken var lidt kunstig og ved siden af sig selv. Overordnet set var hele herligheden et langt orgie af EDM med rock klemt ind mellem den elektroniske dance og trommer med masser af hi-hats og opbygning med forløsning i enten blæser-samples på “Himalaya” eller korsang på det definerende hit “Everchanging”.
På en og samme gang var koncerten dog også tynget af en mangel på løssluppenhed i et Posten, der pludselig virkede for lille, og alligevel kom Martin som performer og musiker ikke for alvor ud over scenen, trods morsomme tilråb fra publikum.
Koncerten kunne ses og høres som en mærkelig blanding af faste tendenser i popmusikken. Der var en klar ambition om fest med store hits, der alle byggede op til et drop, som inviterede til hop på stedet men der var også r&b-ballader som “Maze” og “Good Times”, der afveg fra de lidt banale og ufarlige opløftende sangtekster på de store hits.
Dertil er Martins helt store force en sangstemme, der kan fortælle og skabe forskellige karakterer og stemninger. På denne onsdag aften kunne Saveus ikke benægte den nasale boyband-vokal kombineret med vilkårlig øjenkontakt til den kvindelige del af publikum, men stemmen kunne også vrænge som en vaskeægte amerikansk r&b-diva eller levere motiverende monologer med overbevisning, timing og overskud til toneskift. Svagest var den dybe stemme, som lød mere som imitation end hensigtsmæssig vokal til melodier af vekslende kvalitet.
Falsetten skrantede også her og der, men var langt mere effektiv på et højdepunkt som titelnummeret fra Will Somebody Save Us. I det hele taget er Martin Hedegaards energi og stemme en house-drøm come true, og det er et spørgsmål om tid, før jagten på international anerkendelse leder til et mesterligt gæstevers hos en prominent svensk eller hollandsk producer-dj.
Man kan spørge sig selv, hvorfor stilen er lagt så klart mellem genrer og spændende ender i stedet for at omfavne det kantede, tunge, vilde og udfordrende i edm, soul, urban, gospel eller akustiske musikstykker. Som koncerten ser ud nu er det en kort, festlig, men ultimativt forglemmelig oplevelse med Saveus.
Bandet havde god timing for det meste. I starten spillede alting som det skulle, men der skulle hurtigt blive perioder med skæve orgel-bidder og støjende trommer. Det vil dog indtil videre være et helt essentielt element ved Saveus, at overgangen fra spor på en computer til et svedigt band er elegant eksekveret.
Det skaber desværre nogle udfordringer, når man ved computeren gerne vil have et hook af blæsere eller et gospel-kor, som ikke kan være med på scenen. Derimod var der i løbet af koncerten nogle rigtig stærke passager, hvor bandet sang kor eller sang sammen med Martin. Det virker, som om hypen er ved at lægge sig, og vi er altså ikke helt frelste endnu.
Opvarmning: Elias Segujjo **
Det er blevet et trick for mange dj's og producere at spille semi-live med band bestående af trommeslager og diverse. Desværre var Emil Segujjo lidt for glad for sine produktioner til at lade sporene flyde sammen, og derfor fik vi snarere en showcase af beats i stedet for en engagerende opvarmning. Det var fine stykker musik, der snildt ville sætte gang i enhver urban-orienteret fest, men ikke på nogen måder en god koncert. Trommer, samples og især guitar gav sig godt til kende, mens Emil lod til at have en forsvindende rolle i sin egen opvarmningskoncert. Det strakte sig til computer, keys og rystende dreads og halvhjertet lip sync.
Saveus, Posten, Odense, onsdag aften, (turnéstart)
