Folkpoptrioen Folkeklubben udsender deres tredje album. Med 500 koncerter på bagen er de landets mest aktive livenavn
Sig navnet ’Folkeklubben’, og billeder af akustiske guitarer, fællessange og langt hår popper op.
Det billede er både rigtigt og forkert. Rigtigt, fordi folkpoptrioen Folkeklubbens sange er dybt forankrede i dansk kulturhistorie. Forkert, fordi der ikke er meget hippie over forsanger Kjartan Arngrim, som BT møder i hans og hustruens kolonihavehus tæt på Sjælør Station.
Solen skinner, Kjartan Arngrims syv måneder gamle søn Bror sidder på sin fars arm, der er kaffe på bordet og solsortene kan høres fra haven. Naboens hund kigger forbi og hilser kort, inden den løber videre. Det bliver ikke meget mere dansk.
»Da vi begyndte i 2011, kaldte alle grupper sig noget i stil med ’Cocaine Addicts’. Vi ville gerne have et navn, der signalerede noget varmt – og dansk,« siger Kjartan.
Rygtet løb i forvejen
’Slå flint’, der udkommer på fredag, er et album, der viser gruppen fra mange sider. Som altid er musikken spækket med referencer fra nær og fjern. Titlen er f.eks. lånt fra Klaus Rifbjerg. Melodiøs folkepop, der vil debattere. Samtidig er der et par meget flotte kærlighedssange.
Med mere end 500 koncerter på bagen er Folkeklubben det band, der har optrådt mest i Danmark i 2010erne. Gruppen har lige afsluttet en psykiatri-turné sammen med Poul Nyrup Rasmussen på landets psykiatriske institutioner.
De har stort set stået på scenen i samtlige danske flækker. Men de er aldrig blevet det helt store medienavn.
»Da vi udsendte vores andet album ’Danmarksfilm’, tænkte vi: ’Nu går det bare amok.’ Vi havde planlagt en noget anderledes PR-turné fra Esbjerg med toget over Tjæreborg og Ribe til Tønder. TV-Avisen havde givet tilsagn om at komme,« siger Kjartan Arngrim som et eksempel på en oplevelse, der definerer, hvad Folkeklubben er for en størrelse.
»Samme morgen fik vi at vide, at TV-Avisen måtte blive væk pga. en ministerrokade. Der stod vi så på Esbjerg Station. Men i stedet for at blive skuffede, spillede vi alt det, vi kunne. Da vi nåede til Ribe, var stationsbygningen proppet med mennesker. Rygtet var løbet i forvejen. Det var en af de største koncerter, vi nogensinde har givet.«
Artiklen fortsætter under billedet
Og hvad er så konklusionen?
»I stedet for at drømme om at nå alt muligt, få et kæmpehit i radioen, verdensherredømme, skal man måske bare give sig fuldt ud hver gang. Dyrke sit håndværk, skrive gode sange. Det andet kommer måske, og i så fald ad kringlede omveje. Vores lod er at tage det fra station til station.«
Danmark dejligst
Udover Kjartan Arngrim består Folkeklubben af guitarist Rasmus Dall og trommeslager med mere Rasmus Jusjong. Og trioen bliver meget gerne og tager en snak eller diskussion med sit publikum efter en optræden.
»Folk er nogle gange bange for at diskutere. Der er intet galt i at være uenige. Det er demokratiets essens,« som Kjartan Arngrim siger.
Hvad er det for et Danmark, I møder derude på de små spillesteder?
»Man finder ud af, at Danmark er det smukkeste land. Hvor eksotisk Hanstholm er. Danmark er et kæmpe land. Man taler om ’den rådne banan’, incest- og skimmelsvamps -Danmark – det er jo ikke rigtigt. Det Danmark, vi møder, er også kultur, rum til fordybelse, lidenskab, musikforeninger, små samfund, der bliver drevet uden støtte, på velvilje, sammenhold og solidaritet. Det kan vi storbybeboere lære af,« siger forsangeren.
Der er også et andet Danmark?
»Der er et andet Danmark, der er ved at gå til i dårlig standup, reality-tv og Facebook – det er sløjt at hente alle sine informationer på Facebook. På den baggrund bliver der truffet alt for mange dårlige beslutninger i stort og småt. Såsom at gå i krig. Folk tror jo, at IS er noget, der er dukket op af jorden. Der er en kobling mellem, at vi går ind i Irak, og efterlader det i ragnarok. IS er opstået ud af ruinerne. Skal vi ikke bare tage ned og ordne det? Det er jo det, de prøvede i Irak og Afghanistan. Man er nødt til at læse aviser og sætte sig ind i tingene. Hvis man ikke gør det, får man et Danmark, der hviler på nogle helt andre værdier end dem, der har skabt vores land. Man kan ikke drive et land på baggrund af følelser på Facebook,« siger Kjartan Arngrim og tilføjer:
»Nogle vil sige, at jeg bør koncentrere mig om at skrive musik. ’Gør det, du er god til, dit venstreorienterede røvhul.’ Så siger jeg, at det kan godt være, at jeg er et røvhul, men problemet er ikke, om folk er venstre- eller højreorienterede. Problemet er, hvis folk ikke er orienterede overhovedet. Læs, sæt dig ind i tingene. Læs din avis.«
