Den danske komponist-duo Jacob Launbjerg og Jan Lysdal har sammen skrevet sangen 'Heaven' til gruppen Contrazt.

Og nu skal sang og band deltage i det norske MGP, der afvikles i Oslos Spectrum 14. marts.

Jacob Launbjerg har før vundet det danske Melodi Grand Prix to gange. Jan Lysdal, der spillede trommer for Kim Larsen i dennes 'Midt on natten'-storhedstid, har komponeret for et væld af hits for danske og udenlandske kunstnere.

Og sammen glæder de to sangskrivere sig nu til 14. marts.

- Jeg ved ikke, om det er første gang, at der er danske sangskrivere med i MGP i Norge. Men det er fedt at have fået en sang igennem nåleøjet. NRK har fået tilsendt hele 800 bidrag, så vi er da ret tilfredse med at det er lykkes at få en sang med, siger Jan Lysdal til BT.