Jørgen Leths poesi glimrer glimtvis i underholdende samarbejde med Mikael Simpson og Frithjof Toksvig (Ekko).
Forfatter, filminstruktør og tidligere Tour de France-kommentator for TV2, Jørgen Leth, har nærmet sig musikscenen i de senere år. Han har læst sine digte op live akkompagneret af musikere som Abdullah S og Jonas Engberg, men ’Vi sidder bare her…’ markerer hans egentlige debut som albumkunstner.To af nøglefigurerne på den elektroniske musikscene herhjemme, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig (Ekko), har komponeret lydspor til Leths filosofiske tekster, der er klippet sammen af samtaler optaget i København og på Mallorca.
Musikalsk synes Toksvig at holde det tungeste lod. I hvert fald sender tonerne tankerne hen på hans værk fra i fjor, ’I Know I Am Human’; Simpsons aftryk synes knap så åbenlyst, men musikken klæder ikke desto mindre Leths freestyle-poesi.
Det er i høj hans tekster, der bærer værket, og de bevæger sig fra det svært underholdende (’Musik’, ’Ikke en skid klogere’) til det rørende (’Venskab’, ’Min første kærlighed’), mens der også tages fat i emner som depression og sløvhed i starten (’At komme i gang’) og til slut (’Lidt tung i det’).
Et minus er, at den eksperimenterende og skitseprægede tilgang lidt for ofte spænder ben for det unikke trekløver – der mangler simpelthen sammenhæng i mellem de ti skæringer på dette udspil, som man sagtens kan kalde for et konceptuelt værk.
Det ændrer dog ikke ved helhedsindtrykket: ’Vi sidder bare her…’ er en unik tilføjelse til både Leths, Toksvigs og Simpsons repertoire.
Her er ingen provokerende udtalelser om kokkens datter endsige cykling og bjergetaper, men selv i denne improviserede situation føles Jørgen Leths ord vedkommende, og tilsat dragende lounge-musik fungerer de perfekt som soundtrack til en afslappende eftermiddag.
