Martin Gore behøver selvsagt ingen nærmere introduktion, det gør hans nye solo-album til gengæld. Det indeholder nemlig 16 instrumentalskæringer fra Gores kyndige hånd, og formålserklæringen har været at lave noget "elektronisk, meget filmisk og give det sci-fi-agtige kvaliteter". Og det må siges at være lykkedes.

Allerede fra det minimalistisk sugende åbningsnummer Pinking prikkes der til lytterens associationsevner, så det prikker i nervebaner såvel som fantasi. At det så tilmed er forbandet vellydende, er jo kun en yderligere kvalitet. Og albummet fortsætter i samme stil med dystert klingende instrumentaler, der ganske rigtigt har mere til fælles med atmosfærisk underlægningsmusik til en film end en popsang.

Det er ikke for alle, men fans af mandens øvrige værk vil næppe gå skuffede fra en gennemlytning af MG. Skulle man en af disse forårsdage føle sig lidt for overskudsagtig, kan man jo for eksempel bare smide et nummer som Creeper eller Spiral på afspilleren og fremmane mere maskinkolde og klaustrofobisk ladede strømninger i øregangene.

Effektivt, elegant og absolut mere end et enkelt lyt værd. Nu må hr. Gore bare gerne tage noget lignende med sig næste gang, der skal skrives et Depeche Mode-album.

Martin L. Gore, 'MG', Udkommer 27. april 2015