Erling Daell, der er næste generation i Harald Nyborg-koncernen, har netop udgivet en rockplade. Her er han fotograferet i Jem & Fix i juni.Sådan ser det ud, når Erling Daell giver den gas som sanger i The Bullhounds.
Erling Daell, der er næste generation i Harald Nyborg-koncernen, har netop udgivet en rockplade. Her er han fotograferet i Jem & Fix i juni.Sådan ser det ud, når Erling Daell giver den gas som sanger i The Bullhounds.

»Jeg har ingen kæmpe ambitioner. Jeg synes bare, det her er skideskægt. Men for min skyld må det da rigtig gerne føre til, at vi en dag står på Orange Scene, Tinderbox eller en af de andre store festivaler herhjemme eller i udlandet.«

Sådan lyder det fra en glad Erling Daell, der netop har udgivet sit andet album 'To Rock & To Serve' med sit band, The Bullhounds.

Den 45-årige erhvervsmand er arving til en af Danmarks største formuer. Han er født ind i familien Daell, der ejede Daells Varehus, og i dag ejer han sammen med sin far, Kurt Daell, lavprisbyggemarkederne Harald Nyborg og jem & fix samt Daells Bolighus.

rockmusiksøn

Allerede som barn havde Erling Daell en stor passion for musik og sang i en årrække i 1980'erne i Det Danske Drengekor. Efter at have nedprioriteret sangen i nogle årtier, hvor han har haft travlt med sin karriere, og hvor han blandt andet er blevet direktør for den svenske afdeling af Harald Nyborg og Jem & Fix, genoptog han passionen for nogle år siden.

Og siden er det gået stærkt.

I juni 2014 udgav bandet deres første album, som blev udgivet af Erling Daells eget selskab RockBastard Records. Og det fik en fin start, hvor det røg ind på 4. pladsen på hitlisten.nu, som er den ugentlige opgørelse af album-salg lavet af Musikselskabernes Brancheorganisation.

Det er Erling Daell der selv står bag mikrofonen og synger, mens musikken spilles af tre musikere fra det amerikanske 80'er rockband Georgia Satellites.

Kurt Daell - Daells_forside

Musikken er rock - en glad form for rock.

»Vi laver musik, man bliver glad i låget af. Det er ikke klynkemusik, det her,« siger Erling Daell.

Det nye album er blevet indspillet i Atlanta, og Erling Daell fortæller, at han har brugt stort set hele sin fritid det seneste år på at lave musik. Og i den nærmeste tid kommer musikken til at tage endnu mere af hans tid. Bandet skal nemlig på turne i Danmark og Sverige, hvor indtil videre otte spillesteder vil få besøg af The Bullhounds.

Foruden sit job som direktør er Erling Daell også Røde Kors-ambassadør, sidder i en række bestyrelser  samt indehaver af to SIX-butikker, der sælger accesories.

Erling Daell ses her sammen med sin fra Kurt Daell.
Erling Daell ses her sammen med sin fra Kurt Daell. Foto: Christian Liliendahl

Hvordan kan du få tid til at lave så meget musik, når du samtidig har så krævende et job?

»Det er fordi fritiden er aflyst. Jeg har ingen fritid, eller det vil sige, jeg sover i fritiden - og så laver jeg musik. Og så har jeg ingen børn endnu, så det tager ikke tid,« siger Erling Daell, der dog finde lidt tid til sin kæreste.

»Desuden er jeg jo så heldig, at jeg kan indrette min dag i forhold til, hvad der er af aktiviteter. Som direktør er det oftest mig, der indkalder til møder, og så kan jeg tit selv afgøre, hvad tid møderne skal holdes. Det er ret privilegeret at have den fleksibilitet,« tilføjer han.

Men satser du på at blive rockstjerne på fuld tid, eller er det meningen, at du fremover skal være mere involvere i Harald Nyborg og jem & fix i Danmark også?

»Vi har i familien endnu ikke besluttet, hvad min rolle skal være fremover. Jeg har også en 18 år yngre bror, som der også skal tages hensyn til,« siger Erling Daell.

The Frederiksen Auction - Henrik Frederiksen

Erling Daells far, Kurt Daell, var en af arvingerne til Daells Varehus. Men familiestridigheder førte til, at varehuset gik konkurs, og Kurt Daell skabte i stedet en formue ved at købe Harald Nyborg og senere jem & fix.  Det har siden ført til, at far og søn er blevet en af Danmarks rigeste familier. I 2015 blev deres formue vurderet til 2,5 milliarder kroner af Berlingske Business Magasin, hvilket placerede dem som 39. på magasinets liste over landets rigeste.

De seneste mange år har Erling Daell overtaget en større og større del af virksomhederne.

Men hvad siger din far til, at du nu bruger så meget tid på rock-musikken?

»Han synes, det er lidt skørt. Men det er jo ikke mere skørt end hans interesse for veteranbiler. Og han ved, at han selv er lidt gak omkring de biler. Så længe, jeg passer mit arbejde, så lader han det være op til mig.«

The Bullhounds album blev udgivet den 8. januar.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook