'Jeg er en gammeldags mand', synger Kim Larsen på dagens nye nummer. Det er ikke ligefrem breaking news, og det ved han godt.

I disse dage præsenterer bt.dk dagligt et nyt nummer fra det kommende Kim Larsen-album, 'Øst for Vesterled'. Det udkommer den 7. april.

Så den nye sang, som kan høres her for første gang, er mest af alt en selvironisk sang fra en mand, der godt ved, at mange finder hans holdninger lidt småkomiske, om ikke bagstræberiske. Ikke at det på nogen måde kan få ham til at ændre dem.

Det fremgår tydeligt af teksten:

Alle siger man skal være

Så moderne men desværre

Det hele kører så hurtigt af sted

At man ikke rigtigt gider følge med

Så siger de hvis vi var ligesom dig din klovn

Så kørte vi stadig med hestevogn

Men med den trafik som vi har i dag

Kom vi sikkert lige så hurtigt frem og tilbage