Da musikken pludselig stoppede I 2011 blev der stille på på både Mean Streets og Baker Street. Clarence Clemons mægtige saxofon blev stum, da Springsteen-musikeren døde 18. juni. Og skotske Garry Rafferty forlod for sidste gang 'Baker Street', da han døde 1. april.I denne billedserie kigger vi på de udenlandske musikere, vi mistede i 2011. Ét af årets helt store musikalske chok kom 6. februar, da nyheden om guitarist Gary Moores alt for tidlige død spredte sig via internettet. Moore, der som solartist og medlem af bl.a. Thin Lizzy, havde være forbillede for både Metallicas Kirk Hammett og danske Pretty Maids var uden tvivl én af verdens bedste rockguitarister - med sans for både det melodiske og det tordnende hurtige.Hvad vi går glip af: Efter ferien (hvor han døde) skulle Gary Moore have været i studiet for at indspille et keltisk inspireret rockalbum. Nu må vi bare lytte til 'Black Rose', 'Still Got the Blues' og ikke mindst verdens måske bedste guitarsolo i Lizzys uforglemmelige 'Still in Love With You'. Garry Rafferty blev løjet død flere gange. Den skotske musikere forsvandt nemlig flere gange fra rampelyset. Men 4. januar skete det for alvor. Manden, der skrev én af verdens mest spillede sange 'Baker Street', døde af et hjerteanfald. Rafferty, der også stod bag den klassiske 'Stuck in the Middle With You', blev 63 år. Den amerikanske sanger og sangskriver Jani Lane døde af alkoholforgiftning 11. august. Forsangeren fra gruppen Warrent blev kun 47 år gammel. Lane, der skrev gruppen største hits 'Cherry Pie', 'Heaven' og 'Left for Good' kæmpede i årevis med sin alkoholisme. Og han var angiveligt bitter over, at gruppen fortsatte uden ham - med ny forsanger.