Overtegnedes koncertår startede en blæsende og kold fredag aften i januar med D-A-D i intime rammer – på klub BETA ved Amager Bio sammen med 100 forbløffede mennesker, der troede de skulle opleve en Pretty Maids jam.
Denne diskrete generalprøve var samtidig starten på det indeværende 30 års jubilæumsår, hvor D-A-D i februar/marts gav 30 klubkoncerter over det ganske land, med en særlig sætliste af fortrinsvist sjældent spillede numre.
Læs også:
Siden fulgte omtrent 30 udenlandske koncerter og dernæst 30 festivalshows, herunder den fornemme afslutning på årets metaltunge Copenhell-festival i juni, hvorunder hele bandets 25 år gamle gennembrudspade ’No Fuel Left For The Pilgrims’ blev spillet bagfra – og behørigt.
Autentisk turnéafslutning
Lørdag aften afrundede D-A-D deres omfangsrige danske koncert-år i autentiske D-A-D rammer – i en fyldt arena, en lystig fad-øllet lørdag aften og med sikker bund i den gængse, men fremdeles effektive sætliste af D-A-D-koncertklassikere fra tidligste sange som ’Riding With Sue’ (fra albumdebuten ’Call of the Wild’, 1986) frem til materialet fra det seneste studie album ’DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK’ (2011).
Bandet fremdeles fuldt motiverede med et topsolidt greb om numrene og en fundamental energi og spilleglæde, som fortsat gør D-A-D til en unik topattraktion på den danske rockscene anno 2014.
Se video: Poul Nyrup jammer med D:A:D
I sidste weekend blev bandet tildelt en ærespris ved årets DMA, en veltimet og indiskutabel anerkendelse.
Genkendelige gimicks
Lørdag aften i Ballerup Super Arena, i Københavns vestlige udkant, ekkoede det dog også af gentagelser; af velgennemførte men genkendelige gimmicks, og af en signaturstærk sound fra en solid, men samtidig noget rutinedrevet rockmaskine.
Arenalyden rungede indledningsvis særlig fælt, og forhindrede en koncertmæssig kickstart i triumviratet af de ellers saftige rockere ’Jihad’, ’Evil Twin’ og ’Overmuch’.
Der blev heldigvis justeret bedre ind, da Jesper Binzer tog fat i guitaren og satte fjerdenummeret ’Girl Nation’ i gang. Hans vokal stod dog gennemgående lidt for lavt i lydbilledet, og det var ikke en aften, hvor Binzer den ældre fik spillet hele sit velkendte frontmandsregister ud.
Har den massive 2014-turné betydet en vis rationering af hans stemmebånd? Måske.
Sporadisk over gennemsnittet
Årets sidste danske D-A-D show blev således hevet anstændigt hjem via den sikre sætliste udført af et tilpas velfunderet orkester med et par sporadiske ture et behageligt stykke over gennemsnittet; herunder i den tunge dynamiske ’Reconstrucdead’ med rigelig plads til showmandship, jam og leg, den stærke ’Everything Glows’, ditto ’Grow or Pay’ og ærkestandarden ’Sleeping My Day Away’, hvor leadguitarist Jacob Binzer afslutningsvis diskede op med et sejt lydende, nærmest 70’er rocket guitarstykke.
Det klæder generelt ”Cobber” - og dermed D-A-D – når han indimellem bevæger sig lidt væk fra det klassiske twang-guitar klimperi og leverer mere strengefylde passagerer som denne.
Læs også:
Da den knapt to timer lange koncert klingende ud til tonerne af den faste afskedsouverture ’It’s After Dark’, stod BT’s udsendte dog tilbage uden den helt magisk sitrende følelse i kroppen. Denne lørdag aften var D-A-D lige et par små sunde mælketænder over standard-niveau, men også et par markante stjerner fra deres absolutte årsbedste.
Nu skal bandet regruppere og finde frem til et nyt albumkoncept i det nye år. Og, må det understreges, også få indarbejdet lidt nye finter og vinkler i deres sceneshow.
D-A-D i Ballerup Super Arena 15.11.2014, fire stjerner
