Hvordan ville det egentlig lyde og se ud, hvis serien "Game of Thrones" blev lavet om til en musical? Det spørgsmål behøver du slet ikke stille dig selv, for Coldplay har nu givet dig svaret på forhånd.

I anledningen af "Red Nose Day" - en NBC-kampagne, der skal få børn og unge ud af fattigdom - har Coldplay nemlig stykket en sketch-musical sammen, hvor skuespillerne fra Game of Thrones har beholdt rigelige mængder af deres respektive rollers personligheder og gennem skønsang fortæller om livet i Game of Thrones-verdenen.

Man kan blandt andet opleve Peter Dinklage som Tyrion, der synger om alle dødsfaldene i serien samt danske Nikolaj Coster-Waldau, der i rollen som Jaime beder Cersei om at give en hjælpende hånd (læs: han har mistet den ene hånd).

Du kan se den ømme musical via YouTube lige her:

https://www.youtube.com/watch?v=vAiRvXnL6jE