'Beatles' hjerte og sjæl mangler. Ingenting i kulørte gevandter'.
'Festen indfinder sig aldrig for alvor'.
'Ordet flop er nok det, der passer bedst på den stort anlagte forestilling'.
'Et hvilket som helst internationalt rockshow i mellemklassen trumfer ubesværet dette her'.
De danske anmeldere lod galden flyde, da de for nylig kom hjem fra premieren på 'Hey Jude' i Forum. Den 20 mio. kr. dyre opsætning af landets anden Beatles teaterkoncert.
Iscenesætteren Nicolaj Cederholm har ellers reddet på en bølge af sympati, siden han og et par andre åbnede teatret Dr. Dante for 20 år siden. Men denne gang var der lagt i kakkelovnen.
Drop dine teaterkoncerter
BTs anmelder (overtegnede) var lunken og vankelmodig (fire stjerner), men endte i sidste ende med at blive grebet af storheden i billederne. Berlingske gav to, eb.dk gav to stjerner, Jyllands-Posten to, Politiken to, Børsen én, dansk teateranmelderis nestor Gregers Dirkinck-Holmfeld gav tre og opfordrede Cederholm til at droppe sine teaterkoncerter.
Især satte flere anmeldere spørgsmålstegn ved 'Hey Jude's volumen og effektjageri. Kæmpe kran og to containere svingende rundt i luften. Stor, større, størst.
- Vi har fået meget delte anmeldelser. Fra fem stjerner til to. Man skal ikke lægge så meget vægt på anmeldelserne, siger Nikolaj Cederholm.
Vi har opsøgt ham for at stille spørgsmålet: har teaterkoncerten overlevet sig selv?
- De fleste anmeldelser er glemt kort efter. Hvorimod forestillingen udvikler sig. Vi har spurgt publikum. 86 pct. af svarene sagde, at de var glade for forestillingen. Det siger mig, at publikum i 2012 er dygtige til at aflæse, hvad der er på spil. De forstår, at det her ikke er hverken musik eller teater i traditionel forstand. Det er en sanselig oplevelse, siger Nikolaj Cederholm.
Laver ikke teater for anmeldere
- Siger du, at publikum er bedre til at vurdere end anmelderne?
- Helt sikkert. Man må mene, hvad man vil. Det er mit klare indtryk, at nogle anmeldere ikke har et clou om, hvad jeg arbejder med. Det kan jeg jo se, at publikum har. Så kan du eller din redaktør spørge, om det ikke er et kæmpe svigt?
- Det kan også være kunstneren, der ikke er i stand til at formidle, så det bliver forståeligt.
- Jo, jo, men nu laver jeg ikke teater for anmeldere, men for publikum, som jo forstår det. Vi har skrevet i programmet, at 'Hey Jude' ikke skal forstås intellektuelt, men sanses. Når man alligevel vælger at skrive en useriøs husmands-anmeldelse. Det er selvfølgelig skide irriterende. Der kommer nogen, som bruger to timer og en time ved pc'en og så bare affærdiger det hele. Det er måske lige let nok ikke at gide at sætte sig ind i det.
- Hvad mener du helt konkret?
- Jeg tænker især på Henrik Lyding fra Jyllands-Posten (gav to stjerner til 'Hey Jude', red.). Jeg har også læst hans gode anmeldelser gennem tiden. Det er fair nok, at vi har at gøre med en mand, der ikke ved, hvad der er godt teater. Han forstår det ikke. Det er så hans, avisens og dens læseres problem. Men manden har været efter mig 16-17 år uden at forstå mig. Hvorfor fanden bliver han ved med at komme? Jeg har vidst det siden en gang i 90erne. Han forstår det ikke. Det er mange år at blive forfulgt af et mennesker, der igen og igen udleverer mig til spot og spe.
Nu flyver de igen
- Nu er det nu en gang sådan, at medierne har ansat nogle mennesker til at mene noget om det, du laver.
- Jamen hvorfor skal forfølges af sådan en mand? Jeg ved godt, at jeg begiver mig ud i en kamp mod vindmøller. Jeg kan ikke ændre det. Nogle dårlige anmeldelser er virkelig dårlige, fagligt set. Det er irriterende, at blive bedømt med den slags amatørsjaskeri. Så brokker I anmeldere jer over, at nu flyver de igen i luften i en af mine forestillinger. Men når man ser ballet brokker man sig ikke over, at danserne stiller sig op på tæerne. Eller at de synger i en opera. Vi har været her i 18 år.
- Er de sociale medier ved at overhale anmelder-institutionen?
- Anmeldere har sin relevans. Det er vigtigt, at have nogle dygtige anmeldere. Det er vigtigt at have en dialog med nogen, der tager det, vi laver, seriøst. Som en anmeldelse skal. Hvad vil kunstneren? Anmeldelsen i Weekendavisen topper det hele. Jeg skreg af grin, da jeg læste den. Den topper det sgu. Det er så langt ude. Anmelderen kan ikke lide musik, der er skrevet efter 1960. Han sviner det til. Det interessante er man sporer en vrede og surhed og utilfredshed med, at vi overhovedet er der og laver teaterkoncerter.
Smagsdommerne er reality-tv for folk der læser bøger
- Hvordan det?
- Mange anmeldere kan åbenbart kun forholde sig til det, man har set i førhen. Jeg prøver hele tiden noget nyt. Det er ikke lige godt hver gang, bestemt ikke. Men det bliver altid bedømt på det, der var en gang. Jeg forstår ikke surheden. I 18 år har folk spurgt, hvad handler det om?
- Kan du bruge de negative anmeldelser til noget?
- De er absolut ubrugelige, fordi de ikke forholder sig til det, jeg arbejder med. De forholder sig til alle mulige andre ting. De forstår ikke, hvad jeg arbejder med. De er ikke interesserede.
- Jeg har svært ved at forstå det. Jeg har mine egne billeder af The Beatles. Dylan, som du har lavet. Dylan som Frelsens Hær. Jeg fattede det ikke.
- Det er fair nok. Du har dine billeder på Beatles. Det er fint, at du går ind med din opfattelse af Bob Dylan. Men hvad rager det publikum? Hvorfor spørger anmelderen ikke, hvad er det, dem på scenen arbejder med? Problemet er, at anmelderen bliver ligesom 'Smagsdommerne' på DR2. Reality-tv for folk, der har læst en bog. Det værste er dem, der anmelder på forhånd. Det næst værste er når, man anmelder ud fra ens indskrænkede smag. Det er ikke interessant for publikum, om du kan lide ost eller ikke kan lide ost.
- Det er ingen hemmelighed, at mange i din branche har en økonomisk tilgang til anmeldelserne. Fem og seks stjerner ser godt ud i annoncerne.
- Det er ikke et spørgsmål for mig. Eller jo. Et eller andet sted er det jo mit levebrød. Men jeg tænker slet ikke i de baner, når jeg arbejder. Forestillingen har sit eget liv. Jeg er glad for at Nordisk Film har villet investere 20 mio. i vores projekt. Vi har lavet en annonce med citater fra de gode anmeldelser. Dem er der heldigvis mange af.
- Har teaterkoncerten overlevet sig selv?
- Vi har opbygget en genre i Danmark. Jeg har en fornemmelse af, at publikum har forstået, at vi laver billeder. At vi fortolker de sange, vi laver. Min opfattelse er, at vi har noget ekstra i Danmark. Udover det øvrige teater har vi teaterkoncerter. Oven i hatten. Det er et tilbud. Det er ikke noget negativt. Det er ikke en belastning af det øvrige teaterliv. Og selvfølgelig bliver vi ved. Vi har Mozart, som har været sat op i Norge. Vi skal sætte Beethoven som teaterkoncert op i Amsterdam. Bare rolig, vi bliver ved.
Vi har forelagt Henrik Lyding kritikken. Han ønsker ikke at tage til genmæle.
Læs anmeldelser af 'Hey Jude' her:
http://jyllands-posten.dk/kultur/teater/article4964245.ece
http://www.bt.dk/musik/hey-jude-anmeldelse-flot-men-hvor-var-the-beatles
http://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article1890652.ece
