(1/6)

Can’t Stand Pete Now!

Peter Doherty

Peter Doherty på Roskilde Festivalen 2009. (Foto: Sisse Stroyer) Se stort billede

Tabloid-darlingen Peter Doherty gav en meget lidt musikalsk søndags-"koncert" på Roskilde.

Man kan argumentere for, at narkomanen Pete (eller Peter, som han kalder sig nu) Dohertys smadrede stil klædte ham, dengang han hærgede sammen med The Libertines og deres livlige krydsning af Kinks og Sex Pistols.

Men siden dengang har narkovraget dog primært fungeret som trækplaster for den britiske tabloidpresse og som frontmand for bøvede Babyshambles, og på Roskilde mødte han op helt alene med en akustisk guitar og sit middelmådige soloalbum i bagagen.

Det hjalp selvsagt ikke den ubehjælpsomme Peter blot at have en mikrofon og et par strenge at gemme sig bag, og derfor brugte han, klogt nok, også meget af tiden på at kaste dåseøl ud til publikum og på at udstyre sit mikrofonstativ med de bh'er, halskæder og studenterhuer, som det unge publikum langede op på scenen.

Når Doherty endelig spillede og sang, tangerede det ofte tortur – især under hans solosange – men den på én gang sørgelige og selvironiske fortolkning af Neil Youngs 'The Needle and the Damage' var faktisk et fint pusterum blandt alle ligegyldighederne, og understregede om ikke andet, hvor langt der er fra Pete Dohertys niveau op til "rigtige" sangskrivere.

Som pinlig pauseklovne forsøgte stodderen sig også med en "hyldest" til Michael Jackson ved at spille ’Billie Jean’, men talentet rakte ikke længere end til de to første strofer…

En af sangene, Doherty spillede hedder ’Can’t Stand Me Now’ – og ved du hvad, Doherty? Der er der sgu en grund til!

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: