Kontrol. Stil. Show. Sex. Og en del musik. BT var onsdag aften til europæisk premiere på Madonnas 'Rebel Heart 2015'-turné i Köln i Tyskland.

VI mødte en overraskende løssluppen og stærkt svedende Madonna. Det var en klart bedre oplevelse end sidste gang i Parken i 2012. Det skyldes et mere organisk sammensat sæt, både musikalsk og især showmæssigt, end set ved de hidtidige tre koncerter i Danmark.

Det skyldes helt oplagt, at Madonna, som her i Köln, optræder i mindre koncertarenaer end ved de tre første danske koncerter i hhv. Horsens (for 80.000) og to gange i Parken. Hun er tættere på publikum og omvendt. Selvom Madonna stadig er detaljernes numseklaskende herskerinde i sit logistisk komplekse sceneshow, virkede hun mindre maskinel og robotagtig denne gang.

Madonna er et feministisk ikon, hvis betydning for mode, stil og attitude kun kan underdrives. Den konsekvente respektløse leg med sex og religiøse symboler har påvirket USA politisk. Hendes rolle som isbryder i den cowboy-rodeo, som rockbranchen er, er legio. Madonnas fastholden af 100 pct. kontrol har inspireret ikke bare i underholdningsbranchen.

Inspirerer Adele

Forleden udtalte Adele, at hovedinspirationen for hendes længe ventede, nye album er Madonnas 'Ray of Light'-album.

Så ja, bitch, du er Madonna.

Personligt har jeg det svært med den muligvis hiphop-inspirerede egooppustning, Madonna har dyrket de senere år. Hun har solgt i nærheden af 70 mio. album. Var den næst mest sælgende kvindelige amerikanske kunstner i det 20. århundrede.

Hun kom, så og sejrede. Jeg er erobret.

Det næsten desperate skrig om respekt, vi så sidst hun spillede i Parken i 2012, virkede mest af alt patetisk.

Om hun har fået plastiske operationer og går klædt som sig selv for 25 år siden, interesserer mig mindre. Det er som med politikere; det er ligegyldigt, om de fylder kinderne med botox eller fadøl, det er indholdet, det gælder.

Som en blogger skrev ved 'Rebel Heart 2015'-turnéens begyndelse i Montreal: 'Sig mig, har Madonna fået nyt navn, 'Madonna, 57'. Hvorfor skal hendes alder nævnes hver gang, man skriver om hende?' God pointe, som ikke bliver dårligere af, at vi her til aften så en anderledes værdig og mindre skinger, cool Madonna på scenen.

Halvdelen er nye numre

Musikalsk er 'Rebel Heart 2015'-turnéen bygget op omkring en stamme af hele ni numre fra det seneste album 'Rebel Heart'. Næsten halvdelen af  den samlede sætliste. Dét er usædvanligt for de store stjerner - der som regel strøer beredvilligt omkring sig med gamle hit til ære for de, der har holdt deres karriere kørende og betalt pensionen. Som det fremgår af sætlisten, var der da også hits på programmet i aften.

Med et ikon som Madonna risikerer en fejring, som sådan en koncert er, let at blive syndens gudinde, der prædiker for sit kor. Altså for de mest hardcore fans - som hun jo har mange af. Mens de, der husker hende fra radioen og diskoteket risikerer en skuffelse.

Da koncerten her til aften var halvanden time forsinket - stram op i Herning d. 16.11, Madge! - hørte jeg en del fordrive ventetiden med at tale forventninger. En hel del nordrhein-westfalske Hausfrauen var helt tydeligt kommet til koncert med en forventning om et Achtziger Party - firserfest. Dén fest kom først til allersidst i ekstranummeret 'Holiday'. Der var flere, der mere eller mindre bandende gik undervejs.

Altså, Madonna kommer ikke for at lege jukeboks. Det svinger fra nærmest demonstrativt bevidstløse, percussive beatbombardementer som i 'Body Shop'. Der som flere andre numre på 'Rebel Heart' bærer klart præg af producer- og sangskriverhjælp fra EDM-stjerner som Avicii og Diplo.

Taylor Swifts står på Madonnas skuldre

Til versionerne af numre som 'HeartBreakCity' og klassikere som 'Like a Virgin' og 'Material Girl', hvor vi hørte Madonna med klædelig, sfærisk farlighed. For ikke at tage 'Rebel Heart', hvor hun langt om længe lukkede popdyret ud, og vi hørte hvilke skuldre, en Taylor Swift står på.

Der er et mere konsistent flow i sættet i år. F.eks. uden rumænsk folkemusik, som vi oplevede det i 2009. Det bedre flow klæder det dansebaserede show på den lange b-scene, hvor Madonna og hendes mange dansere konstant bevæger sig frem og tilbage.

Og, ja, damen kan stadig bære et par stilletter.

Vi kan godt tage den en gang til for Arveprins Knud: men det kommer næppe som den store overraskelse, at Mrs. Ciccones mikrofon udretter små mirakler. Sagt på en anden måde er der helt tydelig autone, og hvad har vi, på Madonnas sang. Med hende må man vist bare sige: sådan er dét. Tag det, eller forlad det. Til gengæld gjorde showets lidt løsere form, at det det tydeligt hørtes, at bandet spiller live. Ovenpå diverse spor.

Koncerten denne aften var showmæssigt sexgudindens helt store triumf. Det blev leveret i en scenografi, der flydende skiftede temaer. Sex og religion i begyndelsen, poledance på stripperstænger, så et sydstatsinspireret tema - det bedste - med poprockede versioner af 'True Blue' og 'Deeper and Deeper'. En spansk afdeling, selvfølgelig med en forrygende hispanic version af 'La Isla Bonita'. Hen mod slutningen blev det mere og mere personligt, bl.a. i en fin akustisk 'Who's That Girl'. Det var tydeligt, at Madonna følte sig godt til rette i centrum. Det virkede smittende.

Bemærk, hvor mange gang ordet 'show' er forekommet i denne anmeldelse. For det er det, det er. Hverken mere og slet ikke mindre. Storheden i det imponerende show kan bedst beskrives med dette paradoks: det gjorde faktisk ikke den store forskel, om Madonna var på scenen eller kørte som track i baggrunden i numre som 'Messiah', 'S.E.X.' og 'Illuminati', hvor hun skiftede tøj.

Værdig og stemningsfuldt

Stadig er det er den mest værdige, mest stemningsfulde, mest mensch Madonna selvhyldest, jeg har overværet til dato.

Men det bliver så også tredje gang, jeg konstaterer, at Madonna burde stille op med et lille band på en lille scene.

På vej hen til koncerten i Lanxess Arena bemærkede jeg den gamle domkirke i Köln med de to spir, der ligger som en dyster middelalderlig, sort silhuet midt mellem efterkrigstidens nybyggerier, neonlys, togbaner og motorveje, der spidder sig vej ind i centrum. Jeg tror, Madonna på sammen måde har en mørk kerne. Man kan se det i hendes tekster.

Det kunne være interessant at se forløst live. Gerne inden Madonna, 57, bliver Madonna, 75.

Madonna, europæisk turnépremiere, Lanxess Arena, Köln, onsdag aften