Klar til koncert i Parken

Britneys mange krav

Britney Spears

(Foto: AFP) Se stort billede

Det er ikke ualmindeligt, at stjernerne stiller specielle krav til koncertarrangørerne. Britney Spears er ingen undtagelse.

Pop-prinsessen fyrer den lørdag aften af sammen med et halvt hundrede dansere, akrobater, magikere og klovne med showet 'The Circus'. Men allerede nu, flere dage før stjernen selv indtager manegen, emmer Parken af en cirkus-lignende atmosfære.

Parkens medarbejdere og samarbejdspartnere står nemlig på pinde for at opfylde alle sangerindens specielle krav, inden hun lørdag ankommer med privatfly.

- Britney og hendes crew på mere end 200 mand skal bruge 13 rum i alt. Det betyder, at koncertarrangøren ICO & ET Concert Promotion har været ude at leje ti skurvogne. Desuden er der lejet et stort, hvidt partytelt med komplet køkkenudstyr, forklarer Svend Baker, der er produktionsansvarlig.

Teltet skal huse det cateringfirma, som sangerinden har med på sin turné, og som bespiser holdet. I teltet skal der være et kvart ton isterninger, så mon ikke det er muligt at få en kølig forfriskning? Dog mener Svend Baker, at isen skal bruges til at holde de mange bakker med mad kolde.

Og her stopper det ikke.

Privat telefonlinje

Der er ligeledes lejet en golfvogn, der allerede nu står klar uden for sangerindens private garderobe. Britney Spears har bedt om at få stillet køretøjet til rådighed, så hun ikke skal gå de knap 50 meter, der er ind til selve plænen.

Det er dog ikke alle ting, som arrangøren kan leje sig ud af.

Popprinsessen kræver, ligesom på tidligere turneer, at få en privat telefonlinje installeret i sin garderobe, men hvordan de helt specifikke regler angående telefonen er, kan Svend Baker ikke udtale sig om.

Så det er uvist, om en underskrift sikrer misbrug af det pågældende telefonnummer. Da Britney var på turné i år 2000, blev det straffet med en bøde på 5.000 dollar, hvis nummeret blev udleveret.

Selvom det kan lyde som nogle finurlige krav, kommer de ikke bag på Svend Baker.

- Jeg synes ikke, at hun har stillet urimelige krav, siger han og understreger, at sangerinden selv medbringer alt, hvad der hedder møbler og andet godt til garderoben.

Eksempelvis ankommer et stort hvidt specialdesignet tæppe, der skal skåne de små pusselanker i pop-prinsessens private gemakker.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: