Der har været røre i det danske festivallandskab, siden den nye Tinderbox-festival i Odense blev annonceret i sidste måned arrangeret af firmaet Down the Drain (hvis ejere Brian Nielsen og Flemming Myllerup også er medejere af NorthSide), koncertarrangøren Beatbox Concerts, det tyske festivalagentur FKP Scorpio og med et tilskud på omkring 26,5 millioner – herunder køb af sponsorydelser – fra Odense Kommune.
Umiddelbart herefter annoncerede Roskilde, at man rykkede festivalen en dag frem med musikstart på de store scener onsdag og til gengæld ingen musik søndag – noget, som festivalen dog efter eget udsagn havde planlagt længe. Kort efter truede de fire danske festivaler Roskilde, Smukfest, Jelling og Nibe med boykot af kunstnere med professionel relation til bookingbureauerne Skandinavian (der havde et vist personsammenfald med NorthSides ledelse) og Beatbox Booking, der deler adresse med Beatbox Concerts. Det fik Skandinavians medejere Brian Nielsen og Flemming Myllerup til at sælge Skandinavian for at koncenterere sig om deres festivaler, ligesom Beatbox Booking i først en intern mail, siden over for GAFFA understregede, at firmaet før sommerferien formelt var blevet adskilt fra Beatbox Concerts.
Nu er der kommet en ny udvikling i sagen, idet Peter Sørensen, direktør på Beatbox Booking har udsendt et åbent brev til de fire festivaler Roskilde, Smukfest, Jelling og Nibe med et frontalangreb på festivalerne. Vi bringer brevet i sin helhed – med Peter Sørensens brug af fremhævet skrift – og en kommentar fra Roskilde nederst.
"Det har ikke været nogen rar dag på kontoret i går.
Ud over at fyre tre gode og dygtige folk har jeg over for personalet måttet forklare, hvordan alt dét vi igennem det sidste årti har opbygget, nu smadres til ukendelighed af fire festivalers klodsede, respektløse og dybt ubehagelige angreb på vores hæderlighed og troværdighed.
Ikke at nogen som sådan har gjort noget galt, men for at sikre at, hvad I fire festivaler kalder vitale og fortrolige, informationer, ikke skal komme festivalerne Tinderbox, Northside og Den Grimmeste for øre. Festivaler som vi i Beatbox Booking ingen andel eller økonomisk interesse har i.
Med andre ord, hvad et hold af hårdtarbejdende og dedikerede musikfolk har opbygget igennem et årti, fik I smadret på et par uger – uden den mindste vilje til dialog, samarbejde eller fairness.
Hvad vi helt sikkert burde have løst over en kop kaffe, fik I blæst helt ud af proportioner, og da jeg rakte hånden frem for at se, om vi ikke nok kunne mødes et sted midt i alt dét her, blev jeg blankt afvist.
I har fra start, hvor I valgte at sende jeres famøse brev ud, pointeret at I nærmest byder nye festivaler og initiativer velkommen, at markedet skal være åbent for alle.
Godt nok var I nervøse for, at dét I kalder "den danske model" kunne blive truet, og at priserne på topnavne risikerede at stige – ja, nogle var også utilfredse med at en kommune støttede en ny festival med penge, på samme måde som mange (alle) kommuner gør sig lækre for nye virksomheder og initiativer.
Tilbage stod så jeres kritik af, at der var firma-sammenfald mellem ejerskab i festivalerne og bookingbureau.
At dette kunne give disse festivaler indblik i "vigtige og vitale informationer", "oplysninger om priser og programplanlægning" o.s.v. hos andre festivaler – og mellem linierne også, at penge tjent på at formidle danske artister til jer eventuelt ville ende i en udenlandsk partners lomme.
Som jeg har informeret om adskillige gange, så ejer jeg nu Beatbox Booking 100% og Mads Sørensen (Peter Sørensens tidligere partner, red.) er gået i kompagniskab med Down The Drain (folkene bag bl.a. Northside) og FKP Scorpio i et nyt firma, som jeg absolut ingen interesser eller indflydelse har i.
Jeg kan forstå på vandrørene, at mange tror, at denne opsplitning af firmaerne skete i panik, da I sendte jeres brev.
Dette er ganske enkelt ikke korrekt.
Som jeg skrev til jer, startede denne opsplitning allerede i foråret, da det stod klart, hvilken vej Mads ønskede at gå med den del af firmaet, der hed Beatbox Concerts.
Som jeg skrev, skyldtes mit ønske om opsplitning, blandt andet, at jeg ikke ville ende i den situation, jeg nu alligevel er kommet i. Og derfor føles det selvsagt ekstra grotesk så alligevel at ende her.
Og som jeg skrev, er processen med at "bytte/sælge" andele i hinandens firmaer, lang, træls og dyr og kræver meget arbejde fra revisorer og advokat og ikke mindst godkendelse fra skattevæsnet.
Alt dette skrev jeg til jer i et meget åbenhjertigt brev få dage efter jeres brev.
Over fire tætskrevne sider forklarede jeg jer i detaljer om denne opsplitning, om historikken bag den, og om baggrunden for den.
Jeg forklarede jer indgående, at der nu ville være 100% vandtætte skodder mellem de to firmaer, at jeg ingen som helst interesse ville have i at dele informationer eller forfordele disse festivaler – og dermed sætte min forretning og mit forhold til vores kunstnere på spil.
Og jeg forklarede indgående hvor dramatiske personlige, økonomiske og praktiske konsekvenser opsplitningen af kontorfællesskabet ville have for alle involverede.
Jeg rakte – som jeg havde lovet mig selv, mit personale og ikke mindst mine artister – hånden frem til dialog.
Jeg gjorde dette og håbede på, at jeres tillid til mig var stor nok til, at I ville sige noget i retning af "well, vi hører hvad du siger, du har aldrig snydt os før, lad det komme an på en prøve"
Men der tog jeg fejl, helt fejl.
Tværtimod krævede I 100% kæft, trit og retning – makkede jeg ikke ret, kunne jeg glemme alt om at få artister på jeres festivaler.
Godt nok pakket ind i floskler som "det er jo ikke personligt", "det er jo ikke dig vi går efter" og videre i den dur.
Men jeg kan betro jer, at det føles RET personligt at skulle fyre gode folk, at I afviser fortsat at have tillid til mig og de folk, jeg har ansat, at skulle samle en regning på adskillige hundredtusinde op og ikke at kunne passe mit arbejde, fordi jeg skulle spilde tid på alt det her.
Mads Sørensen har nu besluttet at forlade vores kontorfællesskab gennem mere end 10 år og flytter pr. 1.1.2015 til nye lokaler i København (først da er lokalerne indflytningsklar).
Og hermed er en epoke i dansk koncertliv, hvor stort og småt, dansk og udenlandsk blandes og støtter hinanden, definitivt slut.
Det føles unægteligt som en tvangsskilmisse.
Igennem de 10 år hvor vores to firmaer har kørt sammen, har vi naturligt nok opbygget et komplet kontor med alt, hvad dertil hører, et kontor som vi har været glade for og som har dannet rammen om vores årlige formidling af op mod 1000 koncerter i hele landet.
På spillesteder, på festivaler, på teatre, i koncertsale, i sportshallen, til privat- og firmafester – alle steder hvor musikerne møder sit publikum og sød musik opstår.
Vi har sammen investeret adskillige hundredtusinde i et komplet produktionsudstyr med sikkerhedshjelme/sko, arbejdstøj til crew og vagter, møbler, vaskemaskiner, komplet køkken, kaffemaskiner, service, walkie talkies o.s.v. så vi har kunne afvikle koncert overalt, uanset hvad spillestedet i øvrigt bød på at faciliteter.
Til publikums, personalet og ikke mindst artisternes fulde tilfredshed.
Vi har sammen indrettet vores kontorlokaler i hjertet af København, med specialbyggede reoler, pakkeborde, et hav af skriveborde og alt, hvad et kontor nu indeholder.
Vi har haft en fælles markedsføringsplatform med fælles hjemmeside, annoncer, nyhedsbreve, Facebook, klubbeatbox, pressearbejde o.s.v. o.s.v. – noget ikke mindst alle de mindre/nye artister har nydt godt af at være i selskab med alle de store og etablerede navne
Og vi har sammen investeret i og brugt nærmest endeløse arbejdstimer på at opbygge branchens mest avancerede database som ud over at indeholde alle faktuelle oplysninger om spillesteder, kontaktpersoner, hoteller, udlejningsfirmaer, koordinater, o.s.v., samler hele logistikken og oplysninger, som så har kunne deles med musikere, teknikere, spillesteder, managers o.s.v. Den føder automatisk hjemmeside med informationer på nye jobs, den indsamler forsalgstal, den udskriver kontrakter, den laver turbøger og app.
Alt dette skal nu enten deles, skrottes eller bygges helt om, omkostningerne bliver meget omfattende, og vi kommer til at spilde at hav af timer på det.
Derudover skal mit firma, Beatbox Booking, nu også ud og finde nye lokaler, da de nuværende selvsagt bliver alt for store og dyre til blot at huse eet firma.
Med den uplanlagte opsigelse kommer det til at betyde dobbelt husleje i en længere periode, samt en kæmpe udgift på istandsættelse af hhv. gamle og nye kontorer, flytning, indretning, opsætning af ny IT o.s.v.
Men den værste konsekvens er, at jeg har måttet fyre gode folk, som har arbejdet hårdt og dedikeret for vores firmaer.
Den gør ondt at skulle fyre folk, der nu står uden arbejde og indtægt (alle familiefolk med børn).
Og de står alle med eet stort spørgsmålstegn, hvorfor skulle dette være nødvendigt?
Jeg har naturligvis forklaret dem baggrunden og alle forstår, at I er nervøse ved hvad fremtiden bringer.
Alle er så samtidig helt uforstående over, at jeres tillid til min og deres arbejdsmoral/etik er så lille, at de skal ofres i jeres krig.
Jeg vil gerne kommentere på jeres argumenter om at min (og de ansattes) viden om, hvilke bud der lægges og hvilke bands I går efter (fra min butik) skulle komme de tre festivaler for øre og have ødelæggende virkning for jeres festivaler (så ødelæggende at det retfærdiggør de konsekvenser jeg har redegjort for i ovenstående).
Sig mig, hvilket elfenbenstårn sidder I i ?
ALLE I BRANCHEN ved sgu da ALT om hvad der sker overalt, hvilke bands der er ude, hvilke festivaler der har budt på hvad (ja, vi snakker på tværs af bureauerne), hvor mange jobs de cirka planlægger at spille, hvilken vej de går (vælger de festivalvejen, vælger de Grøn Koncert-vejen, vælger de at spille alle de mange open air, vælger de en blanding af det hele), hvilken prisniveau de enkelte kunstnere ligger på o.s.v. o.s.v.
Alle disse oplysninger ligger derude hele tiden, for os der er i koncertbranchen.
Thi booking af bands er jo ikke blot et mellemværende mellem booker og festival. I mixet kommer musikere, teknikere, pladeselskaber, managers o.s.v., de er naturligvis hele tiden fuldt informeret om hvilke bud der kommer ind, OG DE ER ALLE MED til at tage de endelige beslutninger (hvor skal vi spille, hvor meget skal vi spille, prisen, produktionens størrelse o.s.v.).
Og musikere, teknikere, managers, pladeselskaber (og koner/kærester) snakker og snakker….og snakker og praler og fortæller vidt og bredt om det hele.
Hvert år er det en kamp at sikre, at I, kære festivaler, er dem der får lov til at offentliggøre, hvem der spiller hvor…..det er en kamp at få alle til at tie.
Men i den sidste ende, så respekterer alle, at dette er jeres ret, jeres arbejde og jeres strategi – at vælge tid og sted for offentliggørelsen.
Dette for at sige, at de informationer, I er så bange for at jeg og mine ansatte evt. ville kunne dele med fx Mads, allerede ligger derude og deles på livet løs, på kryds og på tværs.
Hvor en artist spiller en sommer er altså ikke noget, en cigarrygende agent sidder enevældigt og beslutter på et københavnersmart kontor.
Det er et valg, der foretages i tæt samarbejde med kunstnerne og deres evt. managements.
Sådan er dét, og jeg er ret sikker på, I ved det.
PRÆCIS som vi jo udmærket véd, at I festivaler hele tiden snakker sammen, om hvad der er ude og spille, hvem der går efter hvad, hvad priserne er o.s.v. o.s.v.
Dét har I gjort i årevis, og dét vil I blive ved med.
I branchen er der en intern joke om, at hvis man ringer til én festival og tilbyder noget til en pris, så er der optaget hos den næste festival, man ringer til, fordi I ringer sammen og udveksler informationer.
Det skriger derfor til himlen, at I BLIVER VED med at fremture med dette argument, det holder simpelthen ikke, det er vås og er tilsyneladende dén paranoia, der skal retfærdiggøre de allerede nævnte konsekvenser for mit firma og ansatte.
Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af, at det her handler om noget helt andet end os, og at I ikke fortæller sandheden.
Men som jeg skrev i starten, nu får I det, som I har truet jer til. Mads, Xenia, Sidsel, Niklas og Katja flytter. Jonas, Lasse og Sanne må finde andet arbejde. Og vi der er tilbage, fortsætter vores arbejde med vores 40+ danske yndlingskunstnere, om de fremover skal spille på "jeres" festivaler, må tiden vise.
Der ligger nu et kæmpearbejde fra JERES side i at genopbygge vores tillid til jer som gode samarbejdspartnere, en tillid, I totalt har svigtet.
Vi mistænker, at I nu bare kommer med flere krav, mere mistænkeliggørelse, mere "vi alene vide", mere smålighed…..vi frygter det værste.
Da I svarede mig tilbage på mit lange brev, skrev flere, at nu var "bolden" hos mig….tillad mig at sige at nu ligger "bolden" godt og grundigt hos jer.
Med ualmindeligt blandede følelser
Peter Sørensen, Beatbox Booking
København 21.10.2014."
GAFFA har bedt Roskilde Festival om en kommentar til de anklager, Peter Sørensen retter i brevet. Talskvinde Christina Bilde svarer:
– Vi vil gerne bekræfte, at vi har modtaget brevet med besked om Peters beslutning om, at hans bookingbureau og den enhed, som skal arrangere festivaler, ikke længere vil dele kontor og medarbejdere. Men vi mener ikke, at det gavner relationen mellem parterne eller det danske livemiljø at kommentere det i offentlighed. Vores oplevelse er dog, at vi var i dialog, og vi havde, som Peter også skriver, bedt ham om at komme med et udspil. Vi er overraskede, for vi mener ikke, at dialogen var spidset til i den grad, som Peter gengiver i sit åbne brev, men vi foretrækker fortsat, at dialogen skal foregå med Peter/Beatbox direkte. Derfor vil vi ikke kommentere yderligere.
GAFFA følger op på sagen.
