U2 har netop offentliggjort en ny musikvideo til "Songs of Innocence"-åbningsnummeret "The Miracle (of Joey Ramone)".

Derudover har Bono et klart svar til de mange mennesker, der er sure over, at det nye U2 album blevet tvunget ned over hovederne på dem i deres iTunes-bibliotek. Svaret er: "Ups."

Under en åben spørgsmålsrunde på Facebook skrev en bruger: "Vil du ikke nok være sød aldrig at frigive et album på iTunes, der automatisk downloades til folks playlister, nogensinde igen? Det er virkelig groft."

Til ovenstående spørgsmål svarede Bono:

"Ups, det er jeg ked af. Jeg havde den her smukke idé, og vi blev bare revet med. Artister er tilbøjelige til den slags ting. En smule storhedsvanvid, et gran af generøsitet, en grad af selvpromovering og en dyb frygt for, at de sange, vi har lagt vores liv i aldrig nogensinde bliver hørt. Der er meget larm derude. Jeg tror, vi blev lidt larmende selv for at nå helt derud."