Hun er et produkt af Dansktoppen. Har haft dansktop-førertrøjen på i snart 50 år, spiller stadigvæk landet tyndt, og lørdag løber Birthe Kjær – måske – med en af priserne i landets første Dansktop-prisuddeling.
Men spørger man hende selv, er der ingen som helst grund til at putte hverken hende eller dansktoppen i kasser. Og slet ingen grund til at tro, at genren er uddøende.
»Jeg har for længst sprængt mine dansktop-rammer,« lyder det fra den 67-årige sangerinde. Og det kan der være noget om. I hvert fald har hun i sin fem årtier lange karriere kastet sig ud i både viser, jazz, musicals, country, revy, Melodi Grand Prix og pop.
»Dansktoppen betød alt dengang, jeg begyndte. Lå man i toppen, kunne man se det på både pladesalg og kalenderen mandagen efter. Arrangørerne på spillesteder, markeder, byfester og den slags lyttede med, og dansktoppen var en popularitetsmåler, der tydeligt fortalte, hvad folk gerne ville høre lige nu. Det var guld værd for solisterne og for pladeselskaberne,« fortæller Birthe Kjær.
Hun var med i det høje tempo, da sangerne udgav singler i stedet for hele album. De gladeste radio-dansktop-dage er for længst forbi, men toppen af danskpoppen – og genren i det hele taget – trækker i høj grad stadigvæk vejret. Ifølge Birthe Kjær.
Genren dør aldrig
»Nogle mener godt nok, at dansktop-genren dør sammen med Keld & Hilda og mig. Men jeg er sikker på, at lige så længe der er halballer og byfester, vil der være plads til iørefaldende popmusik,« siger sangerinden, hvis sange hele landet kan synge med på – uanset alder og musiksmag. Og lige præcis genrebetegnelser og ’putten musik i kasser’ er Birthe Kjær ikke meget for.
»Folk må da kalde det, hvad de vil, men om det er Rasmus Seebach, Dodo, På Slaget 12, Kandis eller mig, så er musikken jo bare popsange på dansk. Det er nok mest pressen, der fastholder genrebegrebet dansktop, som jeg synes, vi er flere, der har udviklet med tiden.«
