Nej, Linda Andrews er selvfølgelig ikke en bedre sanger end Sanne Salomonsen - det er der meget få, der er. Men sangene på Lindas pop-debut, der udkommer på mandag, holder i gennemsnit en lidt højere kvalitet end Sannes seneste.

Og i modsætning til de seneste dages hype er Lindas 'Into the Light' et yderst vellykket album - tro mig.

Der lægges for en solid sommer tretrins-raket 'Parachute', 'Into the Light' og den boblende Dusty Springfield-agtige 'Mirror, Mirror'.

Så trædes der lidt vande med den ordinære ballade 'Disconnected' og decideret rædselsfulde Eurythmics-pastiche 'Square One'. Men kvaliteten holdes oppe af Lindas pragtfulde sangindsats og solide radiohits som 'Shot of Change' og 'Why'. Og Linda går modigt selveste Enya i bedene med den færøske ballade 'I Buri'.

Ironisk nok er albummets bedste sang 'Det bedste til sidst' også den eneste med dansk tekst. Og ligesom Sannes bedste nye sang 'Det var hvad det var' af Thomas Helmig, er 'Det bedste...' også komponeret af en mandlig dansk popveteran, nemlig Aquas Søren Rasted.

Ligesom Sanne er Linda en popsanger af den gamle skuffe. I modsætning til udenlandske kollegaer som Mariah Carey og Whitney Houston fedter hun ikke rundt med alverdens vokal ekvilibristiske stemmebåndsøvelser. Hun går direkte efter melodien og den umiddelbare følelse. Og resultatet er en solid sommerplade, der måske ikke skriver pophistorie. Men et album, der med lethed kan holde de sorte skyer på afstand i en månedstid.