Vi ved alle, at Jan Rørdam kan det der med den fløjteklare melodi.

Han var nemlig med til at skrive alle de skønne sange til Bamses Billedbog.

Og på sit nye soloalbum beviser den dobbelt fraskilte og temmeligt nygifte danske kernemand, at han også kan synge for voksne, der ikke nødvendigvis har brug for endnu en hitlisteklar popsang om stramme bukser eller kysseklare læber.

Således er 'Stardust In Your Hands' et gennemarbejdet opgør med livet, kærligheden, børnene, konerne og ikke mindst Jan selv.

Alle får et ord med på vejen. Men Jan synger og komponerer ligeså aflklaret, som han ser ud. Så der er ingen Taylor Swift-agtige 'du-var-et-værre-svin-sange', hvis eneste formål er at girsse eks'en til.

Istedet skvulper Jan og bandet afslappet i vandkanten, mens han glæder sig over fortiden og ser frem til fremtiden.

Sange som 'Cruise to the Music', 'We Just Meet in Memories' og 'Here and Now' bringer tankerne hen på udenlandske forbilleder som James Taylor og Christopher Cross.

Teksterne er afklarede og gennemarbejdede. Melodierne er smittende. Og så fremføres det hele af et hold af kingerigets bedste musikere som Jon Bruland på bas og Klaus Menzer på trommer.

Jan Rørdam, 'Stardust in Your Memories', fire ud af seks stjerner