Det var gruppens største hit, og i 1983 lå sangen 'Down Under' nummer 1 i både Australien, England og USA.
En imponerende bedrift, men nu viser det sig, at gruppen ikke er kommet ærligt til deres største hit.
Retten i Sydney har nemlig besluttet, at fløjtesektionen i sangen er stjålet fra den australsk børnesang 'Kookaburra Sits in the Old Gum Tree'.
Derfor er gruppens sangskrivere, forsanger Colin Hay og guitarist Ron Strykert, samt bandets pladeselskab blevet pålagt at betale kompensation til Larrikin Record, der har rettighederne til den originale sang.
'Kookaburra Sits in the Old Gum Tree' blev skrevet af skolelæreren Marion Sinclair i 1932. To år senere introducerede hun sangen til et spejdertræf, hvorefter den hurtigt blev populær.
Men at Works forsanger Colin Hay er utilfreds med dommen.
- Jeg går til min grav velvidende, at 'Down Under' er et originalt stykke arbejde. Da jeg skrev sangen sammen med Ron, tog vi ikke imod noget fra nogen. Det er et musikalsk tilfælde, at det her er sket, siger Colin Hay til ABC news.
Desværre for ham er retten ikke er enig.
Derfor skal Colin Hay og resten af parterne mødes i retten d. 25 februar, for at få afgjort hvor stor kompensationen skal være. Adam Simpson, der er advokat for Larrikin Music, har tidligere udtalt at hans firma vil kræve op til 60 procent af alle sangens royalties, hvilket er et betragteligt millionbeløb.
Hør de to sange her. Synes du, de lyder ens?






















