Man kan nok betvivle det betimelige i Kim Larsens nye koncert-koncept, som går ud på at spille et semi-akustisk overvejende afdæmpet første sæt, for derefter at give den GAS (sorry, den kunne jeg sgu ikke nære mig for) i andet.
Og da i særdeleshed når andet sæt var så suverænt, som dét Kim og hans loyale drenge i Kjukken begavede os med på det fremragende spillested Portalen syd for København.
Derimod er der fremdeles ingen som helst tvivl om, at Kim Larsen er og bliver helt og aldeles uovertruffen på den danske musikscene. Og det var han også i Greve i går.
Nu ved jeg ikke med Dem, mine damer og herrer, men det dér begreb "patriotisme" siger mig i reglen mindre end min bankrådgivers søjlediagrammer. Faktisk synes jeg ikke, der er noget at være særskilt stolt af i et land, som specielt i disse år - med selvsamme Larsens ord - i dén grad savner nåde og barmhjertighed.
Én ting kan dog gøre mig stolt af, at jeg er dansker. Nemlig fordi Kim Larsen også er det! Det tilkommer næppe mig at føre mig frem på den baggrund, men dét Danmark og dét danske, Kim Larsen står for, kan jeg nemlig forstå. Kims sange om kvinder og kærlighed via bristede håb og klinkede skår og liderlighed og labre lår til natur og naivitet PÅ DANSK fortæller nemlig om den danske folkesjæls grundsubstans.
Som jeg ét eller andet sted nægter at tro på nogensinde kan smadres helt, om så nok så mange populistiske platnakker i politik prøver på det. Men selvsamme folkesjæl er fandme for sejlivet. Alene Kim Larsens popularitet er bevis for det. Gu' er manden ingen frelser - sådan et ansvar kan man ikke tillade sig at lægge på én mand. Men han er en bevarer.
- Jeg er stadigvæk den samme/ hvad der så end sker/ vi er allesammen fremmede/ men jeg har hjemme hér, som Larsen så poetisk og præcist udtrykker det faktum, at vi sgu' alle sammen skal være her og dertil også opføre os ordentligt i den fantastiske "Fremmed".
Men hvem kunne på den anden side drømme om andet end at opføre sig ordentligt og nærmest fjollelykkeligt, når Kim Larsen starter en koncert med Gasolin's udødelige "De 5 Årstider", følger op med blandt andet "Guleroden", "Tutta Rosenberg", "Kirsten og vejen mod Gurre", "De 14 astronauter" og sågar en salme i "Lille Guds Barn".
For slet ikke at tale om at slippe af sted med en zydeco-blues inspireret sumpet udgave af børnesangsklassikeren "Oles nye autobil". Og det var sågu' bare i første sæt.
I andet af slagsen kom den Kim Larsen som "genopstået rock and roller", som har gjort, at han for mange af os nærmest har fået sin anden ungdom som kunstner og (rock)sanger i det nye årtusinde.
Og undskyld Kim; så fremragende en troubadour, du ellers er, så virker du altså endnu mere legesyg og letbenet, når du begynder at tære på elektricitetsværkerne med sange så suveræne som "Svinget i Solrød", førnævnte "Fremmed", "Så vender vi kajakken", "Dagen før", "Masser af succes" og brillante udgaver af to af Gasolin's største numre nogensinde, nemlig "December i New York" og "Masser af succes".
Hvilket blot efterlader den største af dem alle, nemlig den sønderknusende smukke "Perron "Gare Du Nord"".
En sang, jeg har elsket og elsket til, siden jeg hørte den første gang for 34 år siden på Gasolin's "Stakkels Jim" album. At høre den live igen efter så mange år og konstatere, at den er så svimlende smuk som nogensinde, VAR sgu på det følelsesmæssige plan næsten ikke til at bære.
Og ved De så i øvrigt hvad; det gjorde ikke spor, at Kims to mest kamphærgede krikker - "Kvinde min" og "Rabalderstræde" - åbenbart for en stund er trukket ud på græs.
Det er snart nogle år siden, jeg første gang skrev, at grunden til, at Kim Larsen er blevet så fremragende et livenavn i det nye årtusinde er, at han ikke længere er bange for hverken klassikerne eller kuriøsiteterne i sit bagkatalog. Den tendens fortsætter åbenbart og mere magt til dig for at lade den gøre det, Kim!
Således er de eneste grunde til at Hr. Uovertruffen fra Odense Overdrev denne gang må "nøjes" med fem stjerner, at første sæt virker en anelse rodet og uforløst samt den fuldkommen forrykte beslutning, det er at afholde koncerterne med stole i stedet for plads til begejstring på et åbent gulv.
Få lige detaljerne på plads og lad så folket rejse sig på resten af turnéen, Kim. For så er den der. 120 procent!
Tak for sangene... igen!
