____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Pause!

En moden dame nærmer sig scenen allerede efter første nummer ("Fever!") med et kæmpe gult skilt om, at hun vil lade autografen fra den canadiske supercrooner, 38-årige Michael Bublé, tatovere et ikke nærmere specificeret sted på kroppen. Jamen, så er der da tid til afgivelse af bemeldte autograf , og modtagelse af blomster, bamser og Gammel Dansk (!). "Jeg kommer lige tilbage, ikk'."

Den slags afbrydelser kræver et overskud, som kun rigtige superstjerner kan håndtere, uden at showet mister momentum. Her var det faktisk sjovt, ja, ligefrem charmerende håndteret.

Publikum fik hurtigt fuldt blæs på det, de kom for: Lækre arrangementer af evergreens fra det 13 mand store orkester, lidt nyere materiale og vanvittig god underholdning. Og dødprofessionelt – skrevet af én, som også er til dødsmetal.

Forventningerne var også i top hos publikum i det propfyldte Forum. Michael Bublé har fået mere succes, end langt de fleste sangere med ofte 40 og 50 år gamle numre i repertoiret kan tillade sig at håbe på.

Et Frank Sinatra-nummer som "You Make Me Feel So Young" har for længst overskredet sidste salgsdato, men det er, som om Bublé giver det hele et tvist af noget nutidigt og ikke mindst uhøjtideligt, som gør det hele til at holde ud at høre – og ikke mindst se på.

Selv om seneste udspil, albummet "To Be Loved" fra april sidste år, også er fyldt med sovsede evergreens, er det blevet en kanonsællert med mere af det bløde, selvsikre swing i den jazz-poppede genre, som glider rent ind som akkompagnement til opvasken eller andre sure pligter, der nærmest af sig selv udsender en efterlysning af det ubekymrede, gode humør. Den vare leverede Michael Bublé også til fulde.

Man behøver ikke tænke dybe tanker i Michael Bublés behagelige selskab, som mange – som i MANGE – mennesker føler sig godt tilpas i. Michael Bublé har siden debuten i 2003 solgt over 30 millioner album. Han bliver ofte sammenlignet med legender som Frank Sinatra og Dean Martin, og han har gennem det sidste årti vundet hele tre Grammy Awards og 11 Juno Awards, den canadiske Grammy-pendant.

Jeg kan bare ikke helt lade være at spørge mig selv, hvad en 38-årig mand, som ikke engang var født, da bemeldte herrer toppede, laver i deres skygge? Ja, underholdning er det, og den er ikke længere. Man går derfra stadig midt i en tidsboble af Bublés wellnes. Men er det nok for en mand, som er så dygtig?

Tag blot seneste plade "To Be Loved", som består af blot fire af hans egne sange samt ti coverversioner. På Frank Sinatra-duetten "Something Stupid" synger han med skuespillerinden Reese Witherspoon, men den ER altså lavet før som cover.

Massivt publikumstække

Hvad der mangler i originalitet, mangler til gengæld ikke i publikumstække for samme vare: I juni gav han 10 udsolgte koncerter i den berømte O2 Arena i London. I april 2012 gav han en anmelderrost koncert i Jyske Bank Boxen i Herning, og publikum ved, hvad de får og elsker det. Indrømmet: Det er svært at gøre andet, når man først kommer i gang og gemmer forbeholdene for det gamle stof væk.

Min overgivelse kom i syvende nummer "Feeling Good", hvor bandet trådte i karakter med en præcis lilletromme, der lagde et swing helt fremme på beatet, så musikken nærmest blev skubbet frem med en lige så præcis otte mand stor blæsergruppe. Det var også her, hvor de endeløse stolerækker, som er bandlyste til rockkoncerter i Forum, var snærende malplacerede. Bublé fik da også folk til at rejse sig op.

Hen over midten af showet kom der lidt sødsuppe i et Bee Gees-cover som "How Can You Mend a Broken Heart". En dansk strygergruppe med otte smukke kvinder blev kørt ind, og ikke et øje var tørt, men showet gik nærmest i stå lige her. Og sørme om vi ikke efter det vellykkede Jackson Five-cover ""I Want You Back" også skulle trækkes igennem "To Love Somebody" med samme Bee Gees, uden at det tilførte originalen noget som helst andet end den vellyd, som var der i forvejen.

Egentlig var koncerten her røget ned på fire stjerner. Men der skete nogle ting undervejs, som bare ikke kan holde den der. Sceneshowets lys og storskærm var intet mindre end fantastisk brugt. Elegante figurer og farver kom og gik, uden at det stjal opmærksomheden fra musikken. Bublés ukrukkede løbeture ned blandt publikum og konstante nærvær gav bare den gode stemning et nøk opad.

Og så skete der noget helt afgørende i sidste ekstranummer "A Song For You": Efter en fabelagtig trompetsolo helt nede fra midten af salen kom et break, og der blev helt stille i salen. Lyset kom tilbage på Bublé, som havde fjernet alt mikrofonværk omkring sig. Og uden forstærkning sang han de afsluttende vers, så alle de måske 10.000 mennesker i Forum kunne høre det. En knappenål mod gulvet ville have lavet et tordenbrag. Det var så supercool og overbevisende, at det hele kom op på fem stjerner til sidst. Wow!

Michael Bublé i Forum, onsdag aften.