Af Jens Dræby - Gaffa

Med spritnye sange har bandet fået sig et omfavnende livesæt og en god start på efterårsturnéen

Der var en del af mig, der ønskede, at Turboweekends efterårsturné ville vise bandet fra en mere eksperiemterende og udforskende side. Sådan var følelsen i hvert fald, da Silas Bjerregaard og hans kumpaner begyndte koncerten med "Spider of Light". Det duftede af påtaget modenhed lige akkurat indtil de velkendte rytmer fra "Something Or Nothing". Her var ikke bare et band ude for at afprøve nye livenumre, her var et band ude for at pisse territoriet af og for at opvarme og forberede Danmark på den kommende store landsdækkende tour.

Med sange som "Something Or Nothing", "Holiday" og "After Hours" viste forsanger SIlas Bjerregaard, at han var i sit es på scenen med mikrofonen i hånden lifligt skiftende mellem falset, dyb og halvt-råbende vokal. Typisk for singlerne fra Ghost Of A Chance-albummet bød chancen sig for at lade versene præsentere de mere elektroniske og poppede aspekter i musikken, mens sangenes omkvæd kunne svulme og eksplodere i rock og energi. Som en omkvæds-varulv fulgte Silas denne Turboweekend-gennemsyrede electrorock-præmis helt til dørs.

Bandet fulgte trofast med, og som en super-moderne familie af fire fædre og en masse små børn gav bandet hver sang, både ny og gammel sin plads i sættet og den nødvendige opmærksomhed, der skulle til. Hver sang blev en særlig koncertoplevelse takket være et fokus fra bandets side på at lade sangene udvide og opsvulme sig undervejs i fremførelsen. Hvis ikke sangen fik det klassiske nøk opad i intensitet, kunne herligheden også forsimples til noget stammedansklingende repetition eller decideret four-to-the-floor-fest.

Selv kontrasten mellem sangene i sættet var beundringsværdig, nye sange blev forløst af klassikerne, og nedtonede sange som "I Forgot" fra det seneste albumFault Lines blev opvejet af den kitschede simple og effektive "Into You" fra debutalbummet Night Shift. Skulle Turboweekend virkelig markere sig som sværvægter i dansk rock, skulle det måske være med tiltro til fans, der var med fra begyndelsen og hungrer efter at genhøre baskere som "My Name Is Legion" og "Wash Out"   

Man kunne svagt ane en usikkerhed ved de nye sange, og der blev ikke meget plads til dans eller kontakt til publikum. Sangene var dog virkelig effektive i sig selv og gav en vel modtaget variation med numre, der stort set alle havde en nærmest nephewesque lyd med små gimmicks og nedsat tempo, der dog udvides med et nødvendigt twist af Turboweekend. Denne miniefterårsturné skal nok vække lyttelysten mod en ny udgivelse fra det elektroniske rockband.