Som en god vin leverer Rod Stewarts nye album præcis dét, man forventer: Bouquet, en fornemmelse af omhu og et lille buzz af minder om dengang, vi alle sammen var lidt yngre.

Albummets virkelige styrke er, at Rod Stewart ligesom David Bowie og Tom Jones ikke forsøger at bilde os ind, at han stadig er 25.

Og allerede på åbningssangen ’She Makes Me Happy’ slår gamle Rod tonen an med ord som: ’I’m working out daily and I’m watching my waistline’. Og han afslører også, at konen Penny altid har et varmt bad ventende, når han kommer hjem.

’Time’ handler om minderne, om kærligheden, de vilde år og billederne af dem, der forsvandt – som Rods egen elskede far. Men trods den lidt blå tone og det lidt ballade-tunge repertoire, er de 12 nye sange (11 fra Rods egen hånd) mest af alt en helhjertet hyldest til livet lige her og nu og glæden ved at føle solens varme og høre børnenes latter.

Det lyder måske lidt klichéagtigt. Men selvom der ikke er nogen ny ’Maggie May’ eller ’I Was Only Joking’, så emmer de nye sange af liv og nærvær. Rods stemme er om muligt blevet bedre med årene. Og når han kan levere melodiske perler som ’Beautiful Morning’ og ’Finest Woman’, er der stadig håb for den håndspillede rock.

Rod Stewart,’Time’: Fire stjerner