Underholdningen begynder på bagsiden af cd’en, hvor man kan nyde sangtitler som 'Kick the Bride Down the Aisle' og 'Neal Cassedy Drops Dead'.

Og Morrisseys nye album bliver ikke mindre suverænt, når musikken begynder at spille.

Den forhenværende The Smiths-sanger har på ’World Peace is None of Your Business’ fundet nye samarbejdspartnere som multiinstrumentalisten Gustavo Manzur. Resultatet er langt bedre end forgængeren fra 2009 ’Years of Refusal’, der skuffede med halvfærdige sange og rodet produktion.

Denne gang står Morrisseys personlige udtryk klarere – både lyrisk og musikalsk. Det støjer og roder stadig lidt. Men bare fordi musikken er mere lyttervenlig, så er solisten heldigvis ikke blevet mere stueren. Det er en skive fyldt med sange, der holder, vokser, underholder og provokerer.

World Peace is None of Your Business

Rock

(5/6 stjerner)